Finanslovsaftalen for 2020 byder på stramninger på skatteområdet

Skrevet af BachmannPartners

Publiceret d. 5. december 2019.

Nyheder

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet indgik den 2. december 2019 en aftale om finansloven for 2020. Denne aftale byder på en række stramninger på skatteområdet.

 

Afskaffelse af ejertidsnedslaget

Hovedaktionærer, der har erhvervet deres aktier før den 19. maj 1993, er berettiget til et ejertidsnedslag, når den skattepligtige aktieavance skal opgøres. Det maksimale ejertidsnedslag er på 25 pct. Hovedaktionærer, der har det maksimale ejertidsnedslag, får reelt nedsat beskatningsprocenten fra 42 pct. til 31,5 pct.

Dette ejertidsnedslag afskaffes efter finanslovsaftalen. Af aftaleteksten fremgår det, at fremtidige gevinster beskattes fuldt ud. Aftaleteksten omtaler imidlertid ikke, om latente gevinster pr. skæringsdatoen fortsat skal være berettiget til et ejertidsnedslag. I givet fald må det forudsætte en indgangsværdi pr. skæringsdatoen. De ændrede regler om ejertidsnedslaget skal have virkning fra 1. februar 2020. Det må forventes, at Skatteministeriet snarest sender et udkast til lovforslag i høring, der nærmere beskriver, hvordan ejertidsnedslaget skal afvikles.

Hovedaktionærer, der har et ejertidsnedslag, bør overveje, om det kan være fordelagtigt at udnytte nedslaget inden 1. februar 2020, hvor de ændrede regler skal have virkning fra.

 

Forældrekøb i virksomhedsordningen

Forældre, der køber en lejlighed og udlejer den til et barn, driver erhvervsvirksomhed, der berettiger til anvendelse af virksomhedsordningen. Det vil sige, at renteudgifter kan fratrækkes i den personlige indkomst til en fradragsværdi på op til ca. 56 pct., hvis en forælder er topskatteyder. Udgangspunktet er ellers, at renteudgifter har en fradragsværdi på ca. 26-34 pct., når virksomhedsordningen ikke anvendes.

Med finanslovsaftalen ændres reglerne, således at udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Aftaleteksten omtaler ikke, hvordan begrebet nærtstående skal forstås, ligesom den heller ikke omtaler den tekniske fremgangsmåde for, hvordan forældrekøbslejligheder skal holdes uden for virksomhedsordningen.

Med ændringerne bliver de skattemæssige forhold vedrørende forældrekøb forringet. Forældre, der ønsker at begunstige et barn med en ejerbolig, bør derfor overveje, om det giver bedre mening at udlåne rente- og afdragsfrit på anfordringsvilkår til barnet, således at barnet bliver ejer af ejendommen. Denne fremgangsmåde vil også tage højde for de ejendomsavancemæssige udfordringer, der kan opstå, når det er forældrene, der er ejer af ejendommen. Forældre, der ikke har anvendt en lejlighed som egen bolig, kan ikke afstå den skattefrit. Da Skatteministeriet har indbragt en række afgørelser om rækkevidden af +/- 15 pct.-reglen for domstolene, er det heller ikke sikkert, at overdragelse af en lejlighed til barnet efter disse regler vil være en løsning på de ejendomsavancemæssige udfordringer.

Ændringerne om forældrekøbslejligheder skal først træde i kraft fra 2021.

 

Bistand fra Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver om alle skatte- og afgiftsmæssige forhold. For yderligere information kontakt Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk eller Diana Mønniche på tlf. 20 71 78 62 / dme@bachmann-partners.dk .