Kronik: Skattetillid skal gå begge veje

Skrevet af BachmannPartners

Publiceret d. 22. oktober 2019.

Nyheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) har foreslået en "tillidsplan" som vejen frem for et nyt skattevæsen. Hatten af for den ambition. Ministeren foreslår flere ressourcer, realisme i forhold til de valgte løsninger – ikke mindst på IT-området – samt ro og stabilitet. Det er flotte ord, der har brug for effektiv handling, og her vil foreningen Danmarks Skatteadvokater gerne bidrage med et par værktøjer.

Skrevet af Christian Bachmann, advokat (H) og formand, Danmarks Skatteadvokater. Publiceret på Børsen.dk den 22. oktober 2019.

 

Et problem for borgernes og virksomhedernes tillid til systemet er svært tilgængelige love og en skatteberegning, det er de færreste forundt at forstå. Man skal kunne stole på de beregninger, som skattevæsenet foretager. De færreste er jo i stand til at efterkontrollere. En tillidsplan bør derfor også rumme, at skattemyndighederne igen indtræder i rollen som en troværdig, moderne og effektiv virksomhed, som det faktisk var tilfældet for blot 10 år siden. Den tidligere regering valgte at strukturere skattemyndighederne i syv selvstændige styrelser. Det kan man mene meget om, men tiden er ikke til at lave alt om igen.

Tillid skabes ikke kun med et effektivt og i positiv forstand nidkært skattevæsen. En nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning er et skattevæsen, der ikke går i for små sko, men som er effektivt til stede på alle relevante områder, og som man har tiltro til opdager, hvad der skal opdages og derefter handler derpå.

Det er vigtigt, at dem, som prøver at snyde, ikke går fri, men det er mindst lige så vigtigt, at de fleste, som gør alt, hvad der står i deres magt for at opfylde reglerne til punkt og prikke, ikke mødes med mistro, uretfærdighed og ofte uoverstigelige vanskeligheder i forhold til at opnå deres ret.

Jeg vil opfordre skatteministeren til at supplere sin tillidsplan med elementer, som kan styrke borgernes tiltro til, at de – hvis de opfører sig rigtigt – også vil blive mødt af myndigheder, for hvem det vigtigste er, at de behandles korrekt, retfærdigt og ligeværdigt.

For det første at tilføre ressourcer til klagemyndighederne, således at ventetiden kan blive effektivt nedbragt fra de helt urimelige tre-fire år, som gælder i øjeblikket.

For det andet bør det indgå i planen, at myndighederne indskærpes at overholde de regler, som Folketinget har vedtaget for at beskytte borgerne. Disse regler overtrædes regelmæssigt af myndighederne, og det får sjældent konsekvenser i en eventuel klagesag, fordi domstolene er af den opfattelse, at resultatet ikke ville være blevet ændret, selvom disse beskyttelsesregler havde været overholdt. Men hvorfor har vi dem så overhovedet?

For det tredje bør skatteministeren overveje det korrekte i, at ministeriet i dag gør sig alle tænkelige bestræbelser på at vinde de retssager, som ministeriet er part i. Ministeriet og den private part er ikke reelt ligestillede parter i en retssag. Derfor bør ministeriet lige som anklagemyndigheden i en straffesag optræde mere neutralt og også fremlægge de oplysninger, der taler til den private parts fordel. Målet er vel ikke at vinde, men at finde ud af, hvad der er gældende ret?

For det fjerde er der grund til at genbesøge fristreglerne. I dag betragter skattevæsenet nærmest enhver fejl fra borgernes side som et udslag af grov uagtsomhed, der sætter den almindelige regel om, at myndighederne kan ændre skatten tre år tilbage i tid, ud af kraft. Myndighederne får herved mulighed for at ændre skatten helt op til 10 år tilbage i tid. Det forekommer helt urimeligt.

For det femte bør man give borgerne bedre våben i skatteprocessen. Det kan f.eks. være bedre muligheder for at føre bevis. Et andet forhold er, om brugen af sagkyndige dommere i skatte- og afgiftssager er det rette.

Og for det sjette er mange virksomheder helt aktuelt stillet i en urimelig situation ved generationsskifte, hvor værdiansættelsesreglerne ikke har den klarhed, som man kunne ønske.

Tillid til skattesystemet handler ikke kun om, at myndighederne afslører snyd og svindel. Borgerne skal også have tillid til, at de vil blive behandlet korrekt og neutralt, hvis der skulle opstå en uenighed med skattevæsenet.

Tillid går begge veje – også, når det handler om skat.