Efter registreringsafgiftslovens § 7b kan afgiften på et brugt køretøj godtgøres, når køretøjet afmeldes fra Køretøjsregistret og føres ud af landet. Nye afgørelser fra Motorstyrelsen tyder på, at der lægges op til skærpede krav for at kunne modtage godtgørelsen. Desuden forekommer der at være behov for fastlæggelse af klare administrative retningslinjer på en række områder, således at der skabes klarhed over både hvilke oplysninger og dokumentation, der skal foreligge; i hvilken form denne dokumentation skal fremlægges og tidspunktet herfor. Mens vi venter på klare retningslinjer, er det vigtigt, at virksomheder, der ønsker at få godtgjort registreringsafgiften, er opmærksom på en række faldgruber, hvoraf en del gennemgås nedenfor.
Reglerne om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af køretøjer er på ingen måde nye. Ændringerne blev gennemført i 2002, og tjente et dobbelt formål: Dels blev lovgivningen tilpasset EU-retten, idet udførsel af biler hidtil reelt havde været umuliggjort af den manglende adgang til refusion af køretøjets restafgift. Dels tjente ændringen et provenumæssigt formål. Da bestanden af biler i Danmark er konstant eller stigende, vil udførsel af et køretøj afstedkomme salg af et nyt – til en høj afgift til staten.
Registreringsafgiftsloven stiller alene to betingelser for, at afgiften kan godtgøres. For det første skal køretøjet afmeldes Køretøjsregistret; for det andet skal køretøjet udføres fra landet. Desuden fremgår det af registreringsafgiftslovens § 7c, stk.1, at afgiften godtgøres på det tidspunkt, hvor køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået og afgiftsmyndigheden har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregistret og for udførslen her fra landet.
Godtgørelsen er således betinget af, at – og kan finde sted når – der foreligger dokumentation for udførsel, afmeldelse fra Køretøjsregistret har fundet sted og værdifastsættelse er foretaget.
Motorstyrelsen har derfor ikke hjemmel til at kræve dokumentation for, at køretøjet efter udførelsen er blevet solgt. Godtgørelse kan finde sted, når køretøjet er udført, uanset at køretøjet først sælges til den endelige ejer efterfølgende. Ofte vil salg af de udførte køretøjer finde sted ved auktioner i udlandet. I disse tilfælde vil det endelige salg altid finde sted efter udførelsen, hvilket altså ikke bør influere på adgangen til eksportgodtgørelse.
Ved auktionssalg – både her i landet og i udlandet – vil forholdet være således, at auktionshuset har modtaget køretøjet i kommissionssalg. Situationen er herefter den, at sælger fortsat har ejendomsretten til køretøjet, men har overladt til auktionshuset at bortauktionere køretøjet på sælgers ansvar og regning. Har sælgeren fortsat en ejers beføjelser over køretøjet, er det også denne, der er berettiget til at modtage eksportgodtgørelsen. Motorstyrelsen har derfor ingen hjemmel til at nægte kommittenten (sælger) eksportgodtgørelse med den begrundelse, at kommissæren (auktionshuset) har forestået salget og udstedt salgsfakturaen.
Godtgørelsen skal udbetales til den, som har ejendomsretten til køretøjet. Hvis den, som anmoder om godtgørelse, samtidig er registreret som ejer af køretøjet, anses ejerskabet for dokumenteret. Hvis derimod anmoder ikke er identisk med den registrerede ejer, skal ejendomsretten dokumenteres, f.eks. med oplysninger om tidligere ejer, dokumentation for købet i form af faktura og betaling mv. Hvis et køretøj er udleveret til eksportøren/den, der anmoder om godtgørelse, og denne tillige har modtaget registreringsattesten for køretøjet, er der næppe i lovgivningen hjemmel til at stille krav om dokumentation for ejerskabet i form af en købsfaktura som betingelse for udbetaling af godtgørelse.
Som tidligere nævnt skal det kunne dokumenteres, at udførsel af køretøjet har fundet sted. Oftest vil dokumentation herfor foreligge i form af CMR-dokument, i form af en udførelsesattest eller ved, at der fremlægges en erklæring om udførsel vedlagt f.eks. et billede af prøvemærke. Det må bero på en konkret vurdering, om Motorstyrelsen herudover kan stille krav om anden dokumentation for, at udførsel har fundet sted. Yderligere krav om dokumentation for udførsel eksempelvis i form af angivelse af den endelige købers identitet, for dennes betaling for køretøjet eller i form af billeddokumentation for køretøjets udførsel vil ofte være unødvendige og dermed ikke proportionale, såfremt der ikke kan herske berettiget tvivl om køretøjets udførelse.
Virksomheder, der er registrerede efter registreringsafgiftsloven som selvanmeldere, kan på månedlige lister angive, hvilke biler der udføres, og som der søges om eksportgodtgørelse for. Tidligere var det praksis, at selvanmeldere først måtte sætte et køretøj på månedsangivelsen, når køretøjet var udført. Denne praksis ændrede myndighederne imidlertid, eftersom den ikke muliggjorde efterfølgende kontrol af det udførte køretøj. Motorstyrelsen kræver nu, at køretøjet anføres på månedsangivelsen, når det er klart til udførsel, og herefter har Motorstyrelsen 14 dage til at træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at se køretøjet, før køretøjet reelt kan frigives til udførsel.
De 14 dages ventetid, før køretøjet kan udleveres til køber, bevirker, at nogle køretøjer nødvendigvis først bliver udført i den følgende måned. En selvanmelder kan imidlertid ikke selv ændre på månedsangivelsen. Som praksis er i øjeblikket, risikerer eksportøren at få afvist sin begæring om eksportgodtgørelse, med den begrundelse at udførelsen først har fundet sted i den efterfølgende måned. Den nuværende tilstand er klart uholdbar både set med bilforhandlernes og med Motorstyrelsens øjne. Det er helt nødvendigt, at der findes en pragmatisk og hensigtsmæssig løsning på disse praktiske spørgsmål.
Bachmann/Partners er i løbende kontakt med Motorstyrelsen med henblik på at få skabt en hensigtsmæssig løsning, men endnu har disse bestræbelser ikke båret frugt.
Som anført er der grund til at være ekstra påpasselig, når der indsendes anmodninger om godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med udførelse af køretøjer. Motorstyrelsen stiller krav om dokumentation, som der næppe hverken er behov for eller hjemmel til at kræve. Eksportøren løber imidlertid en risiko for ikke eller ikke uden væsentlig forsinkelse at få den ansøgte godtgørelse. Bachmann/Partners bistår med at gennemgå procedurerne for ansøgning om udførselsgodtgørelse, ligesom vi selvsagt bistår i konkrete situationer, hvor der opstår uenighed med myndighederne.