EU-Domstolen har den 26. februar 2019 afsagt dom i de såkaldte beneficial owner sager. Sagerne drejede sig om, hvorvidt det var med rette, at de danske skattemyndigheder havde truffet afgørelse om kildeskat på udbytte- og rentebetalinger, som danske datterselskaber havde betalt til moderselskaber i EU-lande. Udgangspunktet i moder-/datterselskabsdirektivet og rentebeskatningsdirektivet, der er implementeret i dansk ret, er, at der ikke skal pålægges kildeskat på betaling af udbytte og rente, der sker fra et datterselskab til et moderselskab, når selskaberne er hjemmehørende i EU-lande. De danske skattemyndigheder var af den opfattelse, at EU-direktiverne ikke fandt anvendelse, da de udenlandske moderselskaber ikke kunne anses som de retmæssige ejere af de pågældende udbytte- og rentebetalinger, idet disse blev videreudloddet/-betalt til ultimative moderselskaber uden for EU.
Udbyttesagerne
Udbyttesagerne drejede sig om udbytte, der blev udloddet fra to danske selskaber til selskaber hjemmehørende i henholdsvis Luxembourg og Cypern. De udbyttemodtagende selskaber ejede ejerandele i de danske udbyttebetalende selskaber, som umiddelbart var kvalificerende for anvendelse af moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser. Udbyttet blev derfor betalt uden indeholdelse af dansk kildeskat. De udbyttemodtagende selskaber var ejet af selskaber eller kapitalfonde hjemmehørende uden for EU.
Det var skattemyndighedernes opfattelse at de udbyttemodtagende selskaber var begrænset skattepligtige af udbyttet, da de ikke kunne anses for at være de retmæssige ejere af udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Luxembourg og Cypern, ligesom de udbyttebetalende danske selskaber heller ikke var omfattet af kildeskattefritagelsen i moder-/datterselskabsdirektivet.
Rentesagerne
Rentesagerne drejede sig om betaling af renter, der fandt sted fra fire danske selskaber til udenlandske moderselskaber hjemmehørende i EU-lande. Kreditorselskaberne ejede andele i de danske debitorselskaber, som umiddelbart var kvalificerende for anvendelse af rentebeskatningsdirektivets bestemmelser. De rentemodtagende selskaber var ejet af selskaber eller kapitalfonde hjemmehørende uden for EU.
Det var skattemyndighedernes opfattelse, at de udenlandske kreditorselskaber ikke opfyldte betingelserne i rentebeskatningsdirektivet, idet disse selskaber blot var gennemstrømningsselskaber og dermed ikke de retmæssige ejere af rentebetalingerne.
EU-Domstolens præmisser
Som noget meget væsentlig fastslog (og gentog) EU-Domstolen, at der eksisterer et almindeligt EU-retligt princip om, at det ikke er muligt at påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug. Efter dette princip skal medlemsstaterne nægte de rettigheder, der følger af de ovenfor nævnte direktiver i misbrugstilfælde, uanset at der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige anti-misbrugsbestemmelser.
Om der foreligger retsmisbrug, skal på baggrund af EU-Domstolens domme afgøres dels på baggrund af objektive omstændigheder, dels på baggrund af subjektive elementer.
Disse konkrete forhold skal nu vurderes af landsretterne i de bagvedliggende retssager. Landsretterne skal således afgøre, om konstruktionerne i de bagvedliggende sager udgør retsmisbrug, der kan tilsidesættes, sådan som Skatteministeriet har nedlagt påstand om. Misbrug kan eksempelvis foreligge, hvis der er indsat et gennemstrømningsselskab, der ikke har nogen økonomisk begrundelse, eller at udbytte eller renter viderebetales kort tid efter, at være modtaget af det udbytte-/rentemodtagende selskab.
EU-Domstolens afgørelser i udbytte- og rentesagerne må umiddelbart betragtes som en klar sejr for Skatteministeriet. Som nævnt ovenfor skal landsretterne nu i de bagvedliggende sager på baggrund af de udstukne retningslinjer fra EU-Domstolen tage konkret stilling til, om der forelå retsmisbrug.
Der er anledning til at understrege, at danske selskaber, der har moderselskaber i andre EU-lande, som er ultimativt ejet af moderselskaber uden for EU, fremadrettet skal udvise varsomhed, inden der udbetales udbytte eller betales renter til de pågældende EU-moderselskaber uden indeholdelse af kildeskat. Hvis den konkrete situation ikke analyseres til bunds, er der nærliggende risiko for, at de udbytte-/rentebetalende danske selskaber efterfølgende kan blive pålagt at indbetale kildeskat, der burde være indeholdt på udbetalingstidspunktet, hvis skattemyndighederne er af den opfattelse, at der foreligger retsmisbrug.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver selskaber, der har spørgsmål om, hvordan EU-Domstolens domme skal fortolkes. Herunder rådgiver Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab også om, hvorvidt der skal indeholdes kildeskat ved betaling af udbytte eller rente til selskaber inden for EU.
For yderligere information kontakt Christian Bachmann på tlf. 30304521 / chb@bachmann-partners.dk, Peter Loft på tlf.nr. Telefon: 40302315 / psl@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40323535 / pha@bachmann-partners.dk.
Udbyttesagerne
Udbyttesagerne drejede sig om udbytte, der blev udloddet fra to danske selskaber til selskaber hjemmehørende i henholdsvis Luxembourg og Cypern. De udbyttemodtagende selskaber ejede ejerandele i de danske udbyttebetalende selskaber, som umiddelbart var kvalificerende for anvendelse af moder-/datterselskabsdirektivets bestemmelser. Udbyttet blev derfor betalt uden indeholdelse af dansk kildeskat. De udbyttemodtagende selskaber var ejet af selskaber eller kapitalfonde hjemmehørende uden for EU.
Det var skattemyndighedernes opfattelse at de udbyttemodtagende selskaber var begrænset skattepligtige af udbyttet, da de ikke kunne anses for at være de retmæssige ejere af udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Luxembourg og Cypern, ligesom de udbyttebetalende danske selskaber heller ikke var omfattet af kildeskattefritagelsen i moder-/datterselskabsdirektivet.
Rentesagerne
Rentesagerne drejede sig om betaling af renter, der fandt sted fra fire danske selskaber til udenlandske moderselskaber hjemmehørende i EU-lande. Kreditorselskaberne ejede andele i de danske debitorselskaber, som umiddelbart var kvalificerende for anvendelse af rentebeskatningsdirektivets bestemmelser. De rentemodtagende selskaber var ejet af selskaber eller kapitalfonde hjemmehørende uden for EU.
Det var skattemyndighedernes opfattelse, at de udenlandske kreditorselskaber ikke opfyldte betingelserne i rentebeskatningsdirektivet, idet disse selskaber blot var gennemstrømningsselskaber og dermed ikke de retmæssige ejere af rentebetalingerne.
EU-Domstolens præmisser
Som noget meget væsentlig fastslog (og gentog) EU-Domstolen, at der eksisterer et almindeligt EU-retligt princip om, at det ikke er muligt at påberåbe sig EU-retlige bestemmelser med henblik på at muliggøre svig eller misbrug. Efter dette princip skal medlemsstaterne nægte de rettigheder, der følger af de ovenfor nævnte direktiver i misbrugstilfælde, uanset at der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige anti-misbrugsbestemmelser.
Om der foreligger retsmisbrug, skal på baggrund af EU-Domstolens domme afgøres dels på baggrund af objektive omstændigheder, dels på baggrund af subjektive elementer.
Disse konkrete forhold skal nu vurderes af landsretterne i de bagvedliggende retssager. Landsretterne skal således afgøre, om konstruktionerne i de bagvedliggende sager udgør retsmisbrug, der kan tilsidesættes, sådan som Skatteministeriet har nedlagt påstand om. Misbrug kan eksempelvis foreligge, hvis der er indsat et gennemstrømningsselskab, der ikke har nogen økonomisk begrundelse, eller at udbytte eller renter viderebetales kort tid efter, at være modtaget af det udbytte-/rentemodtagende selskab.
EU-Domstolens afgørelser i udbytte- og rentesagerne må umiddelbart betragtes som en klar sejr for Skatteministeriet. Som nævnt ovenfor skal landsretterne nu i de bagvedliggende sager på baggrund af de udstukne retningslinjer fra EU-Domstolen tage konkret stilling til, om der forelå retsmisbrug.
Der er anledning til at understrege, at danske selskaber, der har moderselskaber i andre EU-lande, som er ultimativt ejet af moderselskaber uden for EU, fremadrettet skal udvise varsomhed, inden der udbetales udbytte eller betales renter til de pågældende EU-moderselskaber uden indeholdelse af kildeskat. Hvis den konkrete situation ikke analyseres til bunds, er der nærliggende risiko for, at de udbytte-/rentebetalende danske selskaber efterfølgende kan blive pålagt at indbetale kildeskat, der burde være indeholdt på udbetalingstidspunktet, hvis skattemyndighederne er af den opfattelse, at der foreligger retsmisbrug.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver selskaber, der har spørgsmål om, hvordan EU-Domstolens domme skal fortolkes. Herunder rådgiver Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab også om, hvorvidt der skal indeholdes kildeskat ved betaling af udbytte eller rente til selskaber inden for EU.
For yderligere information kontakt Christian Bachmann på tlf. 30304521 / chb@bachmann-partners.dk, Peter Loft på tlf.nr. Telefon: 40302315 / psl@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40323535 / pha@bachmann-partners.dk.