Når et selskab skal generationsskiftes til nærtstående familiemedlemmer m.fl., uden at der udløses skat på overdragelsestidspunktet, skal selskabet kvalificeres som en aktiv erhvervsvirksomhed. Hvorvidt et selskabs investering i solceller og vindmøller må anses som aktiv erhvervsvirksomhed eller passiv kapitalanbringelse afhænger af, om kapitalejeren deltager aktivt i driften af solcellerne og vindmøllerne.
Ved overdragelse af kapitalandele med skattemæssig succession skal selskabet udgøre en aktiv erhvervsvirksomhed. Det betyder, at virksomheden ikke i overvejende grad må bestå i passiv kapitalanbringelse – den såkaldte ”pengetankregel”.
Der hersker fortsat usikkerhed omkring, hvad der forstås ved ”passiv kapitalanbringelse”, da det alene fremgår af loven, at selskabet i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 pct. af enten virksomhedens regnskabsmæssige indtægter eller handelsværdien af aktiver udgør fast ejendom, kontanter, værdipapir el.lign.
Af tidligere praksis fremgik det, at solceller var omfattet af udtrykket ”el.lign.” i aktieavancebeskatningsloven, hvorfor solceller kunne udgøre passiv kapitalanbringelse. Nyere praksis viser dog, at svaret ikke er entydigt.
Skatterådet tog i SKM 2021.193.SR stilling til, om et solcelleanlæg, der blev anvendt til energiproduktion, og som efter en omstrukturering indirekte var ejet af A via et nystiftet selskab, skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen. I den konkrete sag bekræftede Skatterådet, at solcelleanlæggene ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse, da selskabet deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene og ikke blot oppebar afkast af investeringen.
Vestre Landsret fastslog for nyligt i SKM2021.537.VLR, at en investering i solceller og vindmølleandele skulle anses for passiv kapitalanbringelse. I sagen havde en hovedaktionær overdraget halvdelen af kapitalen i sit selskab til sine to døtre ved en gaveydelse. Overdragelsen var betinget af, at den kunne ske med skattemæssig succession. Selskabets balance bestod således af ca. 49 pct. finansielle aktiver i form af blandt andet børsnoterede aktier og en række tilgodehavender, samt af ca. 51 pct. kapitalandele i to partnerselskaber, der havde investeret i solcelleanlæg og vindmøller. Landsretten fastslog, at vurderingen af om investeringen i solceller og vindmøller måtte anses som værende passiv kapitalanbringelse beroede på en konkret bedømmelse af, om selskabets aktivitet udgjorde en reel erhvervsaktivitet. Landsretten vurderede, at selskabets datterselskab ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene eller vindmøllerne, men alene oppebar et afkast af investeringen, og kom derfor frem til, at der var tale om passiv kapitalanbringelse. Sagen var henvist til behandling i landsretten i første instans som principiel. Sagen er tilsyneladende ikke anket til Højesteret.
Hvorvidt investering i solceller og vindmøller skal kvalificeres som passiv kapitalanbringelse må således bero på en konkret vurdering, der kan have væsentlige skattemæssige konsekvenser i generationsskiftet. Det er derfor afgørende med kvalificeret skatteretlig rådgivning.
Bachmann/Partners rådgiver i generationsskifte og er opdateret på den nyeste praksis. Det er vores erfaring, at et generationsskifte skal planlægges så tidligt som muligt. Det er vores anbefaling, at man sikrer sig via bindende svar eller skatteforbehold, således at der ikke udløses en unødig og uforudset skat i forbindelse med generationsskifte.
For yderligere information kontakt gerne kontakte Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.