Fra den 1. juli 2024 har det været et lovkrav at registrere brugere af et køretøj i Motorregistreret. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår man anses som ”bruger” af et køretøj. Dette gælder både private køretøjer, leasingkøretøjer og erhvervskøretøjer. I relation til køretøjets lovpligtige ansvarsforsikring er det ligeledes vigtigt at have styr på, hvem der bruger køretøjet. Landsretten har nemlig tidligere fastslået, at forsikringsselskaber kan rette et krav mod forsikringstager for erstatningsudbetalinger ved ansvarsskader, når denne afgiver urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet til forsikringsselskabet.
Nye regler om registrering af brugere af køretøjer
Med virkning fra den 1. juli 2024 blev der indført nye regler om registrering af brugere af køretøjer. Skatteministeren har dog ved bekendtgørelse af 10. oktober 2024 på ny ændret reglerne for registrering af brugere af køretøjer.
De nye regler medfører, at enhver fysisk eller juridisk person, der ikke er køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere, skal registreres som bruger af køretøjet i Motorregistret.
Hvis der kun er registreret én bruger, vil denne altid blive registreret som primær bruger af køretøjet. Hvis der er flere brugere, vil det være op til brugerne selv at beslutte, hvem der skal registreres som henholdsvis primær og sekundær bruger.
Det er den primære bruger, der modtager opkrævning af de løbende afgifter for køretøjet først. Betaler den primære bruger ikke, opkræves beløbet hos den eller de, der ejer køretøjet, og eventuelle sekundære brugere.
Det er køretøjets registrerede ejer, der har ansvaret for, at køretøjets brugere registreres, og det kan straffes med bøde, hvis ejeren ikke lever op til dette ansvar.
Registrering af bruger kræver i udgangspunktet fuldmagt fra vedkommende. Fuldmagten kan udfyldes digital på Motorregisterets hjemmeside. Fuldmagten kan også inkorporeres i fx en leasingaftale eller en ansættelsesaftale, hvorefter ejeren af køretøjet kan registrere brugeren i Motorregistreret.
Formålet med regelændringen er ifølge Skatteministeriet at give myndighederne bedre muligheder for at overvåge, hvem der har råderet over køretøjer. Herved får myndighederne nemmere ved at afsløre omgåelse af reglerne i registreringsafgiftsloven, men også bedre mulighed for at identificere, hvem der har ført et køretøj i forbindelse med eventuelle lovovertrædelser.
Udlån, videreudlejning og subleasing
I et subleasing-arrangement skal både subleasingtager og subleasinggiver registreres som brugere. Det samme gælder ved videreudlejning eller udlån af køretøjer i mere end 30 dage.
Private køretøjer og leasingkøretøjer
Reglerne om registrering af brugere gælder også for private husstande. Det betyder at alle, der i husstanden lovligt må føre et køretøj, skal registreres som brugere af køretøjet, hvis de har rådighed over køretøjet i mere end sammenhængende 30 dage. Der vil således ikke være krav om, at man skal registreres som bruger, hvis man kun har mulighed for lejlighedsvis brug af køretøjet i under 30 dage.
For køretøjer, hvor der senest den 30. september 2024 betales forholdsmæssig afgift, gælder ovenstående regler om registrering af brugere imidlertid først fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes 1. oktober 2024 eller senere. Er der ikke den 1. oktober 2024 eller senere påbegyndt en ny afgiftsperiode, gælder de hidtil gældende regler. Hvis der imidlertid laves en forlængelse af leasingperioden, er der tale om en ny afgiftsperiode, og de nye regler gælder derfor fra forlængelsestidspunktet.
Værkstedskøretøjer
Der gælder særlige regler for værkstedskøretøjer, idet brugere, der får stillet et køretøj til rådighed som følge af en reparation af et køretøj, ikke skal registreres. Dette gælder også selvom råderetten overstiger 30 dage.
Køretøjer der stilles til rådighed for ansatte
For virksomheder, der stiller køretøjer til rådighed for deres ansatte, gælder der særlige regler. Ansatte, der får stillet et køretøj til rådighed, skal derfor kun registreres som bruger af køretøjet, hvis den ansatte beskattes af værdien af fri bil. Ansatte, der således alene bruger køretøjet erhvervsmæssigt, skal ikke registreres som bruger. Såfremt virksomheden ikke selv ejer køretøjet, skal virksomheden imidlertid registreres som bruger. Dette gælder hvis virksomheden fx leaser køretøjet.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at registrering af en ansat som bruger medfører, at den ansatte hæfter solidarisk med virksomheden for diverse periodiske afgifter. Anvendes en ansættelseskontrakt som fuldmagt til registrering af den ansatte som bruger, skal ansættelseskontrakten dokumentere, at der er indgået en aftale om, at køretøjet er stillet til den ansattes rådighed.
Gratis omregistrering frem til årsskiftet
Det er muligt at ændre registreringen af brugere af køretøjer gratis frem til 31. december 2024. Herefter vil det koste 380 kr. at ændre registreringen.
Policeregres for ansvarsskade som følge af urigtige oplysninger om ejer/bruger
Også i relation til køretøjets forsikringsmæssige forhold er det vigtigt at være opmærksom på, at det er de korrekte oplysninger om ejer- og brugerforhold, som videregives til forsikringsselskabet.
Hidtil har det efter praksis fra Ankenævnet for Forsikring ikke været muligt at gøre regres i erstatning udbetalt under motoransvarsforsikring, uanset at forsikringstager ved forsikringens tegning har angivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet.
Ankenævnet for Forsikring har i høj grad lagt vægt på færdselslovens § 108, stk. 2, hvorefter der alene kan gøres regres mod føreren af et køretøj, hvis en ansvarsskade er forvoldt ved forsæt eller grov hensynsløshed.
Retten i Glostrup (dom af 4. november 2021) og Østre Landsret (dom af 18. februar 2022) har imidlertid tilsidesat denne praksis.
Østre Landsret kom frem til, at Alm. Brand Forsikring havde regresret for en ansvarsskade på ca. kr. 12.000 efter fradrag af selvrisiko mod en forsikringstager. Landsretten fandt, at forsikringstageren havde afgivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet, idet den reelle bruger af køretøjet var forsikringstagers datter.
Landsretten henviste til, at forarbejderne til bestemmelsen i færdselslovens § 108, stk. 2 ikke tilsigter at gøre indskrænkning i et forsikringsselskabs adgang til at søge hel eller delvis regres mod den sikrede på grundlag af blandt urigtige risikooplysninger. Som følge af de urigtige risikooplysninger, kunne forsikringsselskabet således søge regres.
Dommen fra Retten i Glostrup er i tråd hermed. I denne sag kom retten frem til, at forsikringstagers søn var den primære bruger af køretøjet, og at der således var afgivet urigtige oplysninger om ejer-/brugerforholdet. Også her kom retten frem til, at forarbejderne til færdselslovens § 108, stk. 2 ikke begrænsede forsikringsselskabets ret til at gøre kravet på forsikringsudbetalingen gældende mod forsikringstageren, når kravet er begrundet i, at forsikringstageren har afgivet urigtige oplysninger.
Hos de fleste forsikringsselskaber kan ægtefæller eller samlevere oftest benytte et køretøj på samme forsikringsvilkår, som den der har tegnet forsikringen, og er registreret ejer og bruger af køretøjet. Bemærk dog, at der fortsat er pligt til at registrere ægtefæller og samlevere i Motorregistret, hvis de benytter bilen mere end 30 sammenhængende dage.
Hjemmeboende voksne børn må gerne benytte familiens bil, men er vedkommende bilens faste bruger, skal forsikringsselskabet vide det. Dette medfører ofte en højere forsikring, men det kan ende med at blive endnu dyrere, hvis forsikringsselskabet gør et krav på udbetaling af erstatning ved ansvarsskade gældende som følge af urigtige oplysninger.
For yderligere information eller rådgivning om de nye regler kontakt gerne Diana Mønniche, dme@bachmann-partners.dk, tlf. 20 71 78 62, eller Mie Nymann Due, mny@bachmann-partners.dk, tlf. 20 42 86 93.