Højesteret har den 13. december 2021 afsagt dom i en sag om ekstraordinær ansættelse af en skatteyders indkomst. Dommen, der gav skatteyderen (eller rettere skatteyderens dødsbo) medhold, er principiel, da den sætter grænser for skattemyndighedernes mulighed for at ”sidde på oplysninger” uden at reagere.
Hvis skattemyndighederne ønsker at foretage en ændring af en skatteyders indkomstopgørelse, så skal det som udgangspunkt varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb ved en såkaldt agterskrivelse, som er et forslag om ændring af indkomstopgørelsen. Selve ændringen – altså afgørelsen fra skattemyndighederne om at ændre indkomstopgørelsen – skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Hvis en skatteyder eller en på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en indkomstopgørelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, gælder der en udvidet frist for skattemyndighederne til at foretage ændringer. I sådanne tilfælde med ekstraordinær genoptagelse har skattemyndighederne en reaktionsforpligtelse og skal varsle skatteyderen om en ændring senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den normale ansættelsesfrist. Der er tale om en hård frist – hvis fristen ikke overholdes, kan skattemyndighederne ikke genoptage en ansættelse ekstraordinært.
I en dom af 13. december 2021 har Højesteret foretaget en nærmere vurdering af, hvornår skattemyndighederne kom til kundskab om forhold, der kunne begrunde en ekstraordinær ansættelse.
Dommen handlede om en søn, der på sin moders vegne i 2012, indtastede anskaffelsessummer på en række værdipapirer i skattemyndighedernes værdipapirsystem. Anskaffelsessummerne blev fejlagtigt indtastet med beløb, der var 10 gange højere end de reelle anskaffelsessummer, da der blev tastet et ”0” for meget i rubrikkerne i systemet. Da værdipapirerne løbende blev solgt, så medførte de for høje anskaffelsessummer, at der for indkomstårene 2011-2016 opstod fiktive tab. Disse fiktive tab medførte, at moderens skattebetalinger for de pågældende indkomstår blev betydeligt lavere, end de skulle have været.
Da moderen afgik ved døden i 2017, konstaterede skattemyndighederne ved modtagelsen af boets åbningsstatus, at hendes skatteansættelser siden 2011 havde været foretaget på et urigtigt grundlag. Skattemyndighederne varslede den 7. november 2017 en forhøjelse af skatteansættelsen for 2016 og ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015. Boet indbragte skattemyndighedernes afgørelse om forhøjelse til Landsskatteretten. Landsskatteretten gav boet medhold i, at de ekstraordinære forhøjelser ikke var blevet varslet af skattemyndighederne rettidigt inden udløbet af 6-månedersfristen.
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvor sagen blev henvist til landsretten. Landsretten gav boet medhold i, at 6-månedersfristen var overskredet, og at der derfor ikke kunne foretages ekstraordinær ansættelse.
Også Højesteret gav boet medhold i, at der ikke kunne foretages en ekstraordinær ansættelse.
Det forhold, at der var anført et ”0” for meget på anskaffelsessummerne for værdipapirerne, fandt Højesteret var et udslag af grov uagtsomhed fra moderens side (eller rettere hendes søn).
Højesteret fastslog, at kundskabstidspunktet måtte anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå et grundlag for en ekstraordinær ansættelse.
For Højesteret var det ubestridt, at skattemyndighederne mere end 6 måneder forud for den 7. november 2017, hvor varsling om forhøjelsen skete, var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær genoptagelse. Højesteret lagde vægt på, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling hos skattemyndighederne, at en medarbejder konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på urigtigt grundlag. Højesteret afviste altså Skatteministeriets anbringende om, at begrebet kundskab krævede en menneskelig erkendelse. Højesteret afviste også Skatteministeriets anbringende om prioriteringer af skattekontrollen, og at skattemyndighederne ikke kunne kontrollere alt.
Højesterets dom må formentlig udlægges på den måde, at det forhold, at skattemyndighederne ikke kan nå eller ikke ønsker at prioritere sager, ikke kan udskyde fristerne for ekstraordinær genoptagelse. Hvis skattemyndighederne modtager oplysninger, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af en skatteyderes ansættelse, så kan skattemyndighederne med andre ord ikke lade disse oplysninger ligge i en bunke og lade tiden gå. Skattemyndighederne kan ikke påberåbe sig, at kundskabstidspunktet først indtræder, når en sag ses af menneskeøjne.
Efter vores opfattelse giver Højesterets dom fornyet liv til en regel i skattelovgivningen, som efter mange rådgiveres opfattelse er blevet udhulet over årene. Dommen er derfor et væsentligt korrektiv, hvor Skatteministeriets retsopfattelse er blevet underkendt. Dommen bør få skattemyndighederne til at prioritere sager, hvor der er modtaget oplysninger, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, da skattemyndighederne ellers mister adgangen til at genoptage ekstraordinært. Det er for tidligt at sige noget mere præcist om, hvordan dommen vil influere på bedømmelsen af f.eks. money transfer sager. Her skal det bemærkes, at Højesteret i en dom fra 2018 har udtalt, at kundskabstidspunktet for skattemyndighederne er det tidspunkt, hvor myndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse. I dommen fra 2018 kunne dette tidspunkt ikke være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne modtog oplysninger om indsættelse af beløb på skatteyderens konto. Tidspunktet forelå først, da der var indhentet yderligere oplysninger fra skatteyderen.
Det vil bero på en meget konkret vurdering, hvornår kundskabstidspunktet foreligger, men Højesterets dom må anses at være et skridt i den rigtige retning til at øge forudberegneligheden og retssikkerheden for skatteyderne.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver i skattesager og er opdateret på den nyeste praksis. For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.