Højesteret har ved to domme af 2. februar 2024 fundet, at to skatteydere, som ønskede at anvende forskerordningen, ikke opfyldte 10 års-betingelsen, uagtet at skatteyderne de facto var udrejst af Danmark i mere end 10 år. Skatteyderne havde alene anmeldt flytning til folkeregistret, men havde ikke rettet henvendelse til skattemyndighederne med oplysninger herom.
Forskere og højtlønnede medarbejdere, som en arbejdsgiver rekrutterer fra udlandet, kan under visse betingelser vælge at anvende forskerskatteordningen og dermed betale en bruttoskat på 27 pct. samt AM-bidrag af lønnen i syv år. En af betingelserne for anvendelsen af ordningen er, at medarbejderen ikke må have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år.
Højesteretssagerne angik, om skatteyderne opfyldte 10 års-betingelsen. Skatteyderne var i sagerne udrejst fra Danmark i hhv. 2005 og 2007. Skatteyderne havde indtil da haft bopæl i Danmark, og de var fuldt skattepligtige til Danmark. I begge sager havde skatteyderne meldt sig udrejst i folkeregisteret, og det var ubestridt, at skatteyderne, ved deres ansættelse i Danmark, ikke havde haft bopæl i Danmark i 10 år.
Skattemyndighederne havde i begge sager meddelt afslag på beskatning efter forskerskatteordningen. Begge skatteydere fik desuden meddelt afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for de omstridte indkomstår.
Højesteret lagde til grund, at skatteyderne ikke havde rettet henvendelse til skattemyndighederne om deres udrejse eller om, at de havde opgivet bopælen i Danmark. Skatteyderne var derfor fortsat registreret som fuldt skattepligtige til Danmark, indtil skattepligtsforholdet automatisk blev ændret fra og med indkomståret 2011, som led i en afregistrering af personer, som havde modtaget grøn check.
Skatteyderne modtog derfor årsopgørelser til og med 2010, som af Højesteret blev anset for gyldige forvaltningsafgørelser, som måtte lægges til grund, når det skulle afgøres, om skatteyderne havde været skattepligtige til Danmark i perioden. Skatteyderne blev derfor anset for fuldt skattepligtig til Danmark indtil indkomståret 2011.
Højesteret udtalte, at der ikke påhviler skattemyndighederne en pligt til af egen drift af foretage en afsluttende skatteansættelse i et tilfælde, hvor skatteyderen ikke havde givet de nødvendige oplysninger til brug herfor.
Højesteret skulle i BS-44771/2022-HJR ligeledes tage stilling til, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at de omstridte skatteansættelser kunne genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Også dette blev afvist, bl.a. med den begrundelse, at skatteyderen ikke havde tilvejebragt de nødvendige oplysninger, og det i øvrigt ikke beroede på en fejl fra skattemyndighedernes side, at skatteyderen fortsat blev ansat som fuldt skattepligtig til Danmark.
Skattemyndighederne fik dermed fuldt medhold i sagerne i Højesteret.
Dommene understreger vigtigheden af, at en skattepligtig persons anmeldelse af flytning til folkeregisteret ikke indebærer, at den skattepligtige anses for fraflyttet efter 10-årsreglen i forskerskatteordningen. Det påhviler skatteyderen at rette henvendelse til skattemyndighederne, ligesom skatteyderen i øvrigt skal sørge for, at de relevante oplysninger tilvejebringes, så skattemyndighederne er i stand til at bedømme, om skattepligten er ophørt – dette uagtet, at skatteyderen de facto er fraflyttet Danmark. Det er således den formelle registrering og ikke den reelle flytning, der er afgørende.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver om incitamentsordninger og alle øvrige forhold vedrørende skatter og afgifter.
For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.