Højesteret har i en dom af 21. februar 2023 fundet, at en genbeskatning som følge af likvidation af et dansk moderselskabs udenlandske datterselskab ikke var udtryk for en kontrolleret transaktion, der kunne danne grundlag for en ordinær genoptagelse af moderselskabets skatteansættelse. Højesteret fandt endvidere, at Nordea-dommen ikke udgjorde en underkendelse af praksis, der kunne danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse af moderselskabets skatteansættelse.
En skatteyder kan få ændret sin skatteansættelse ved ordinær genoptagelse, hvis der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retligt karakter, der kan begrunde ændringen. For ”kontrollerede transaktioner” udløber fristen dog først i det sjette år efter indkomstårets udløb. Såfremt der sker en undererkendelse af praksis, kan en skatteyder, der ikke opfylder fristen for ordinær genoptagelse, dog få adgang til ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse i op til ti år tilbage i tid.
I dommen af 21. februar 2023 tog Højesteret stilling til, om et selskab havde ret til enten ordinær eller ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2009.
Selskabet, der var sambeskattet med sit hollandske datterselskab indtil indkomståret 2005, havde ved datterselskabets likvidation i 2009 medregnet en betydelig genbeskatningssaldo ved indkomstopgørelsen. Genbeskatningen skete i overensstemmelse med dagældende ligningslovs regler om genbeskatning efter ophør af sambeskatning med udenlandske datterselskaber.
Selskabets anmodning om genoptagelse fremkom på baggrund af EU-Domstolens dom af 17. juli 2014 – den såkaldte ”Nordea-sag”. Ved dommen fandt EU-Domstolen, at den tidligere bestemmelse i ligningsloven om danske sambeskatningsregler vedrørende afhændelse af udenlandske faste driftssteder, var i strid med etableringsretten i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF).
Højesteret fandt, at genbeskatningen, der indebar en regulering af de underskud i datterselskabet, som selskabet som moderselskab havde fratrukket i sin skattepligtige indkomst i de tidligere år, ikke var udtryk for en ”kontrolleret transaktion”. På denne baggrund fandt Højesteret, at selskabet ikke havde krav på ordinær genoptagelse.
Spørgsmålet var herefter, om der kunne ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen på baggrund af underkendelse af hidtidig praksis eller særlige omstændigheder. Da Nordea-sagen omhandlede genbeskatning af fratrukket underskud i udenlandske faste driftssteder, og ikke genbeskatning af fratrukket underskud i udenlandske datterselskaber, fandt Højesteret, at EU-dommen ikke kunne danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Endelig udtalte Højesteret, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at genoptage indkomståret 2009.
Højesteretsdom illustrerer, hvor vanskeligt det kan være at vurdere, om en afgørelse kan danne grundlag for en ordinær/ekstraordinær genoptagelse. Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab er specialiserede i genoptagelsessager og bistår gerne med en vurdering af din sag.
For yderligere information kontakt gerne kontakte Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.