På Socialdemokratiets sommergruppemøde den 29. august 2019 oplyste statsministeren, at nogle af de skattestramninger, som partiet bebudede inden valget den 5. juni 2019, vil blive præsenteret allerede i forbindelse med finanslovsforslaget for 2020. Hun uddybede dog ikke, hvilke stramninger der nu vil blive præsenteret. Ud over usikkerheden om, hvad der vil blive stillet forslag om, er der selvsagt tillige usikkerhed om, hvad der kan opnås flertal for i Folketinget.
Bachmann/Partners har gennemgået de skatteforslag, som fremgår af Socialdemokratiets udspil Danmark er for lille til store forskelle.
Af oplægget fremgår, at de bebudede skatteændringer primært er fordelingspolitisk begrundet, men den umiddelbare provenueffekt i størrelsesordenen 10 mia. kr. er formentlig heller ikke uden betydning. Forslagene falder i tre grupper vedrørende beskatning af aflønning, boafgift og beskatning af formueindkomster, hvortil kommer en fjerde kategori af forslag med et internationalt sigte, som næppe lader sig gennemføre på kort sigt.
Lønindkomst
Regeringen må forventes på et ikke nærmere fastsat tidspunkt at fremsætte forslag, der har til hensigt at begrænse arbejdsgivers fradragsret for særligt høje lønindkomster, hvilket foreløbig er defineret som lønindkomst inkl. pension og bonus på mere end 10 mio. kr. årligt til én medarbejder. Indkomst herudover skal ifølge oplægget skattemæssigt behandles som overskudsdisponering og således virksomhedsbeskattes hos arbejdsgiver.
En gennemførelse af forslaget forudsætter en viderebearbejdelse, idet der ikke gives svar på, hvordan der skal forholdes i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende, partnere i transparente partnerselskaber mv. eller i forhold til personer, der oppebærer en samlet indkomst på over 10 mio. kr. fra flere – eventuelt koncernforbundne – arbejdsgivere.
Et andet element i den forventede skattemæssige opstramning er beskatningen af medarbejderaktier mv. Det fremgår således af det socialdemokratiske oplæg, at reglen i ligningslovens § 7 P skal udvides til at omfatte enhver form for variabel aflønning. Efter de gældende regler kan op til 10 pct. af en medarbejders løn ydes i form af medarbejderaktier, idet denne del af aflønningen alene vil blive beskattet som aktieindkomst, dvs. med lavere satser og først på det tidspunkt, hvor aktierne afstås. Såfremt medarbejderaktieordningen omfatter mindst 80 pct. af selskabets medarbejdere, forhøjes den maximale andel af årslønnen, der kan ydes som medarbejderaktier, fra 10 til 20 pct.
Ifølge det socialdemokratiske oplæg skal de 20 pct. (og formentlig tillige de 10 pct. ved individuelle medarbejderaktieordninger) udover medarbejderaktier omfatte optioner, bonus og anden form for variabel aflønning.
Et yderligere element i det socialdemokratiske oplæg er, at den ovenfor angivne grænse, hvorefter mindst 80 pct. af medarbejderstaben skal tilbydes aktieløn, skal hæves til 100 pct. Det må antages, at den begrænsede ordning på op til 10 pct. individuel aktieaflønning fortsætter uændret, bortset fra stramningen med hensyn til bonusser mv.
Boafgift mv.
Ifølge det socialdemokratiske oplæg skal reglerne om beregning af boafgift ændres, således at afgiften lempes for små boer, forhøjes for større boer og således at de særlige regler for beregning af boafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomhed bortfalder.
Efter de gældende regler betales der en boafgift på 15 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 295.300 kr. Ved udlodning til ikke-nærtbeslægtede skal der betales en tillægsafgift på 25 pct. Ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nærtstående mv. skal der alene betales en nedsat bo- og gaveafgift på 6. pct. i 2019 og 5 pct. fra 2020 og frem.
Det må antages, at ændringerne i boafgiftsreglerne er blandt de første, der vil blive stillet lovforslag om. Ifølge det socialdemokratiske udspil skal bundfradraget hæves fra de nævnte 295.300 kr. til 500.000 kr., der formentlig som det nuværende bundfradrag årligt reguleres. Til gengæld foreslås boafgiften for arv over 3 mio. kr. hævet til 30 pct.
Desuden foreslås den særlige sats ved overdragelse af virksomhed ophævet, således at aktiver af denne art fremover beskattes efter de regler, der var gældende frem til 2015, dvs. med en afgiftssats på 15 pct. ved overdragelse til nærtstående. Tilsyneladende vil arv bestående af en erhvervsvirksomhed således ikke blive omfattet af den foreslåede yderligere afgift på arv over 3 mio. kr.
Formueindkomster
Ifølge det socialdemokratiske oplæg skal der gennemføres en række ændringer i beskatningen af aktie- og kapitalindkomst.
For det første indgår det i oplægget, at det særlige skatteloft for kapitalindkomst skal ophæves. Efter degældende regler i personskattelovens § 19 gælder der et særligt loft over skatten af kapitalindkomst på 42 pct. Loftet blev indført gradvist ved skattereformen fra 2009 (Forårspakke 2.0). Efter en ophævelse af det særlige skatteloft vil kapitalindkomst i lighed med personlig indkomst kunne blive beskattet med op til 52,07 pct., som er den grænse, der er gældende i 2022, hvor en ændring kan tænkes fuldt implementeret.
For det andet skal den højeste sats for beskatning af aktieindkomst forhøjes. Efter de gældende regler beskattes aktieindkomst (udbytte og aktieavance) på indtil 54.000 kr. med 27 pct. og med 42 pct. herover. I oplægget ønskes den høje sats øget til 45 pct., mens den lave sats skal forblive uændret.
Den danske beskatning af såvel kapitalindkomst som aktieindkomst ligger i international sammenhæng meget højt – også før de angivne ændringer.
For det tredje følger det af oplægget, at to af den tidligere regerings planlagte lempelser opgives. Det drejer sig dels om en planlagt forhøjelse af loftet for indskud på en aktiesparekonto fra 50.000 kr. til 200.000 kr. Aktiesparekontoen giver mulighed for opsparing i noterede aktier til en lidt lavere beskatning. Ordningen har i dag en meget ringe udbredelse, hvorfor denne ændring formentlig kun vil have mindre betydning.
Dels vil en forhøjelse af det såkaldte investorfradrag antageligt blive opgivet. Efter de gældende regler kan der opnås et fradrag i den personlige indkomst for indskud i små og mellemstore ikke-børsnoterede virksomheder. Indskud på indtil 400.000 kr. kan fradrages med halvdelen af det indskudte beløb. En planlagt forhøjelse af beløbsgrænsen til 800.000 kr. må forventes opgivet.
Yderligere skatteinitiativer
Det følger af det socialdemokratiske oplæg, at partiet i regeringen vil arbejde for, at der indføres minimumssatser for selskabsskatten i Europa. Desuden vil der blive arbejdet for en europæisk skat på finansielle transaktioner. Endelig ønskes udarbejdet en konkret model for beskatning i europæisk regi af digitale selskaber med lav eller ingen selskabsskattebetaling.
Fælles for disse planer er, at de er på et sådant udviklingsstadium og forudsætter et internationalt samarbejde, at disse forslag ikke er umiddelbart aktuelle.
Afsluttende bemærkninger
Som tidligere nævnt er der knyttet stor usikkerhed til, dels om og hvornår de angivne planer vil nyde fremme, herunder om det i givet fald vil ske i den angivne form, dels om det er muligt at etablere et politisk flertal for de nævnte forslag. I den forbindelse er det værd at notere sig, at ingen af de partier, der må formodes at indgå i et eventuelt flertal sammen med regeringen, tilsluttede sig de relativt nyligt gennemførte regler om reduceret boafgift ved overdragelse af erhvervsvirksomheder. Det radikale Venstre indgik i det politiske flertal, der vedtog udvidelsen af den eksisterende medarbejderaktieordning, men de foreslåede ændringer på dette felt ændrer ikke afgørende på de bagvedliggende hensigter. På denne baggrund er det måske mindre sandsynligt, at dette parti vil blokere for en ændring. Samme parti indgik i aftalen om bl.a. udvidelse af aktiespareordningen og investeringsfradraget, men det daværende flertal for disse ændringer eksisterer ikke længere.
Generelt er det usikkert, hvordan de politiske konstellationer vil komme til at se ud. Den enighed, der præger de fire partier bag regeringen på en række områder, er mindre udtalt, for så vidt angår den økonomiske politik, hvor især Det radikale Venstre på flere punkter ligger nærmere den borgerlige opposition. Dansk Folkepartis holdning til skatteskærpelser kendes heller ikke.
Uanset statsministerens bemærkninger om, at stramningerne vil blive præsenteret tidligt i folketingssamlingen, er det sandsynligt, at forhandlingerne herom vil strække sig over en længere periode, henset til usikkerheden om flertallet for de omtalte skattestramninger.