Vestre Landsret kom i SKM2021.422.VLR frem til, at løbende hævninger via mellemregningen, hvorved gælden blev forøget eller der opstod ny gæld, ikke skulle opgøres på en særskilt skattemæssig mellemregningskonto – hævninger skulle således opgøres efter et bruttoprincip.
Siden lovændringen i 2012 har lån, som et selskab yder til en kapitalejer med bestemmende indflydelse, i skattemæssig henseende været behandlet som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Det vil sige, at sådanne lån er blevet beskattet. Der har siden hersket tvivl om, hvorvidt hævninger via en mellemregningskonto skal behandles efter et brutto- eller nettoprincip. I en nyere dom fra Vestre Landsret har landsretten givet Skatteministeriet medhold i, at lån via en mellemregningskonto skal behandles og beskattes efter et bruttoprincip.
Folketinget vedtog den 18. september 2012, at lån, som et selskab yder til en kapitalejer med bestemmende indflydelse, fra og med den 14. august 2012 skal behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, medmindre lånet er ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det betyder, at ulovlige aktionærlån ikke anses som lån i skattemæssig henseende, men at lånet i stedet behandles som en overførsel af værdier til selskabets kapitalejer, som kapitalejeren skal beskattes af. Aktionæren er imidlertid stadig forpligtet til at tilbagebetale lånet efter de selskabsretlige regler, hvorfor aktionæren ved en senere udlodning bliver beskattet dobbelt af det samme beløb. Reglen er indført som en værnsbestemmelse, der skal sikre samme beskatning ved lån som ved løn og udbytte. Aktionæren bliver beskattet på udbetalingstidspunktet, og udgangspunktet er derfor, at der opereres med et bruttoprincip.
Der har dog hersket tvivl om, hvorvidt en aktionær skal beskattes efter et brutto- eller nettoprincip i de tilfælde, hvor aktionæren har en mellemregningskonto med selskabet. Med begrebet bruttoprincip menes der, at aktionæren bliver beskattet af samtlige faktiske udbetalinger uden hensyn til modgående indbetalinger. Med begrebet nettoprincip menes der, at aktionæren bliver beskattet af de faktiske udbetalinger, men modregnet de af aktionæren foretagne indbetalinger.
Spørgsmålet er for nylig blevet behandlet af Vestre Landsret. Sagen drejede sig om en eneanpartshaver, der var direktør i et selskab. Eneanpartshaveren havde en mellemregningskonto med selskabet. I perioden efter den 12. august 2012 havde der været flere perioder, hvor saldoen på mellemregningskontoen havde været i selskabets favør på trods af, at mellemregningskontoen i alle år ultimo/primo var i eneanpartshaverens favør. Eneanpartshaveren skyldte således aldrig ved årets udløb penge til sit selskab. Der var i sagen ingen tvivl om, at mellemregningen måtte kvalificeres som et ulovligt aktionærlån også i skattemæssig forstand. Spørgsmålet var således alene, om lånene skulle opgøres brutto som de faktiske udbetalinger eller netto efter modregning af indbetalingerne. Skatteministeriet anførte, at eneanpartshaveren skulle beskattes efter bruttoprincippet. Eneanpartshaveren gjorde derimod gældende, at han alene skulle beskattes efter nettoprincippet. Landsretten fastslog, at den omstændighed, at mellemregningskontoen ved regnskabsårenes udgang var i eneanpartshaverens favør, ikke kunne føre til, at der ikke skulle ske beskatning, hvorefter landsretten frifandt Skatteministeriet.
Det forekommer overraskende, at Vestre Landsret har anerkendt et bruttoprincip, når det af forarbejderne til lovændringen i 2012 fremgår, at hvis et lån beskattes, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Den eneanpartshaver, der først låner 500 kr. af sit selskab, efterfølgende indbetaler 1.500 kr. til selskabet og til sidst låner 1.500 igen, vil med bruttoprincippet blive beskattet af i alt 1.000 kr. Det første lån medfører utvivlsomt beskatning, den efterfølgende indbetaling medfører, at saldoen bliver 1.000 kr. i eneanpartshaverens favør. Den sidste medfører, at der skal ske beskatning af 500 kr., fordi saldoen nu igen bliver i selskabets favør.
Med nettoprincippet er der imidlertid gjort op med beskatningen skatteretligt for den første betaling på 500 kr. Den efterfølgende indbetaling medfører, at der skatteretligt er et tilgodehavende mod selskabet på 1.500 kr. (og civilretligt 1.000 kr.). Den sidste udbetaling på 1.500 kr. medfører derfor ikke skattemæssige konsekvenser, fordi den skattemæssige saldo blot går i 0 (den civilretlige går i 500 kr. i selskabets favør).
Afgørelsen er anket til Højesteret, så gældende ret er forsat ikke endeligt afklaret.
Dommen kan læses her.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver om alle forhold vedrørende skat. Hvis du ønsker at vide mere, kan du kontakte Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.