Vedtagelsen af den nye lov indebærer en lempelse af beskatningen af aktionærlån. Lovændringen, der er en del af det politiske “iværksætterudspil”, skal bidrage til øget fleksibilitet for mindre virksomheder og iværksættere – særligt i forhold til hævninger og indsætninger over mellemregningskonti, hvor bruttoprincippet hidtil har medført betydelig beskatning.
Folketinget har ved 3. behandling den 3. juni 2025 vedtaget lovforslag nr. 171, som bl.a. indebærer en lempelse af beskatningen af aktionærlån.
Lovændringen er en del af det politiske “iværksætterudspil”, som Bachmann Partners tidligere har omtalt i et nyhedsbrev, og har til formål at skabe større fleksibilitet for særligt mindre virksomheder og iværksættere.
Baggrunden for ændringen
Lån fra et selskab til selskabets hovedaktionær beskattes som udbytte eller løn allerede ved udbetalingen – også selv om lånet senere tilbagebetales. I den relation er det særligt hævninger og indsætninger over mellemregningskonti, som har medført betydelig beskatning. Årsagen er, at Skattestyrelsen i disse tilfælde har anvendt det såkaldte bruttoprincip ved opgørelsen af beskatningen. Princippet indebærer, at samme beløb kan blive beskattet flere gange. Teoretisk kan 100 kr., der hæves og indsættes på en mellemregningskonto, medføre et uendeligt skattebeløb. I praksis kan det føre til en urimelig og økonomisk belastende situation, da hovedaktionæren risikerer gentagen beskatning af samme beløb.
Denne konsekvens kan illustreres med følgende eksempel:
Selskabets mellemregning med hovedanpartshaveren har en saldo på nul. Over en periode hæver hovedanpartshaveren kr. 25.000 fem gange, og indsætter efterfølgende det samme beløb fem gange, så saldoen hver gang bringes tilbage til nul.
Skattemæssigt behandles hver af de fem hævninger som en skattepligtig udlodning – i alt kr. 125.000 – uanset at pengene indsættes igen. De fem tilbagebetalinger har ingen betydning for beskatningen, da det er hævningerne, der udløser skattepligten.
Resultatet er, at de samme kr. 25.000 i praksis kan udløse beskatning, som om hovedanpartshaveren havde modtaget kr. 125.000.
Lempelse af beskatningsreglerne om aktionærlån
Med lovændringen indføres et nettoprincip, som baseres på en skatteretlig mellemregningskonto. Hensigten er, at hovedaktionæren fremover alene beskattes af sit højest hævede beløb i selskabet, hvorved dobbelt- eller multibeskatning undgås.
Denne ændring kan illustreres med følgende eksempel:
Hovedanpartshaveren hæver i løbet af året kr. 40.000 i februar, kr. 20.000 i marts og kr. 15.000 i maj over mellemregningskontoen. Efter hver hævning indsættes beløb løbende, så saldoen på intet tidspunkt overstiger kr. 40.000.
Efter de hidtidige regler kunne alle tre hævninger være blevet beskattet særskilt – i alt kr. 75.000 – uanset at der har været tale om midlertidige hævninger og efterfølgende tilbagebetalinger.
Med det nye nettoprincip beskattes hovedanpartshaveren derimod kun af den højeste saldo på mellemregningskontoen, dvs. kr. 40.000. Dermed undgås beskatning af samme beløb flere gange.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. januar 2026. Regelændringen tillægges ikke tilbagevirkende kraft og hjælper således ikke de hovedaktionærer, der – f.eks. for at spare negative renter for år siden – overførte midler fra en selskabskonto til en privatkonto.
De nye regler får derved virkning for aktionærlån ydet fra og med 1. januar 2026. For lån ydet før denne dato gælder de hidtidige regler fortsat, herunder bruttoprincippet med risiko for dobbelt- eller multibeskatning. Hos Bachmann Partners har vi stor erfaring med at yde rådgivning om beskatning af aktionærlån. Kontakt gerne, Rasmus Bejder Jensen på tlf. 51 68 82 40 / rbj@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk, hvis du ønsker rådgivning om, hvordan lovændringen påvirker dig eller din virksomhed.
