Af advokat Ann Rask Vang, Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab har den 17. juni 2021 vundet en klagesag om den skønsmæssige afgrænsning mellem, hvornår en person udøver selvstændig virksomhed og hvornår man skal betragtes som lønmodtager. I afgørelsen er der også en afgrænsning af begrebet grov uagtsomhed som grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Landsskatterettens afgørelse er dog på flere områder interessant, hvorfor hovedpunkterne vil blive forsøgt fremhævet i det følgende.
Skatteyderen havde – som medejer (mindre end 50 %) af to opstartsselskaber inden for venture- og innovationsmiljøet – forestået forskningsarbejde gennem anden virksomhed på konsulentbasis, da det af hensyn til manglende likviditet i de to opstartsselskaber var mest hensigtsmæssigt. Skatteyderen arbejdede indledningsvis uden nogen form for honorering. Det var først på det tidspunkt, hvor udefrakommende bevillinger og lån gjorde honorering mulig, at skatteyderen modtog honorering. Dette skete imidlertid først efter et par år. Skatteyderen havde behov for fleksibilitet, da han var tilknyttet som konsulent flere steder. Opstartsselskaberne havde ikke på daværende tidspunkt likviditet til fastansatte medarbejdere.
Der var i sagen mellem skattemyndighederne og skatteyderen enighed om, at skatteyderen var hjemmehørende i Tyskland.
Rette indkomstmodtager – afgrænsning af begreberne selvstændig virksomhed og lønmodtager
Skattemyndighederne argumenterede i sagen for, at læren om rette indkomstmodtager kunne begrunde en tilsidesættelse af de indgåede konsulentaftaler, således at den af skatteyderen optjente indkomst i stedet skulle betragtes som lønindkomst. Lønindkomst kunne efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland og de interne danske regler beskattes i Danmark. Det kunne indkomst ved selvstændig virksomhed derimod som udgangspunkt ikke.
Læren om rette indkomstmodtager indebærer, at en indtægt skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten. Skatteyderen gjorde dog gældende, at læren om rette indkomstmodtager efter praksis kun fandt anvendelse, såfremt der mellem parterne bestod et interessefællesskab og aftalen som følge heraf ikke afspejlede de reelle forhold.
Landsskatteretten gav på dette punkt skatteyderen medhold. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var tale om et interessefællesskab, da skatteyderen på intet tidspunkt – hverken direkte eller indirekte – ejede over 50 % af kapitalen eller stemmerettighederne i de to opstartsselskaber. Skatteyderen havde betalt fuld skat til Tyskland, hvor han jo netop var hjemmehørende. Konsulentaftalerne havde derfor heller ikke haft skatteunddragelse eller -undgåelse som formål.
Som følge heraf fandt Landsskatteretten ligeledes, at der ikke forelå tilstrækkelige forhold til at anse skatteyderen for lønmodtager, da konsulentaftalerne skulle lægges til grund.
Fast sted – inddragelse af nyt anbringende inden retsmøde
Det følger af officialprincippet, at Skatteankestyrelsen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes den rigtige afgørelse. Dette indebærer, at Skatteankestyrelsen som udgangspunkt er berettiget og forpligtet til at indhente og inddrage alle relevante oplysninger i en sag, før endelig afgørelse træffes.
Bemærkelsesværdigt nok blev det i nærværende sag dog først lige inden retsmødet for Landsskatteretten under sagens forberedelse gjort gældende i forslaget til afgørelse, at der bestod et ’fast sted’ i Danmark for skatteyderen. Synspunktet var herefter, at selvom der var tale om selvstændig virksomhed, kunne indkomsten desuagtet i henhold til dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst beskattes i Danmark. Dette var et udslag af, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bevirkede, at den optjente indkomst i overensstemmelse med skatteyderens påstand skulle anses for optjent ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det nye anbringende var ikke foranlediget af sent fremkomne nye oplysninger, og Skatteankestyrelsen valgte uden nærmere begrundelse og dokumentation at konkludere, at der forelå et ’fast sted’.
Uden nærmere begrundelse tilsluttede Skattestyrelsen sig denne indstilling.
Uden at forholde sig til betingelserne for at etablere et ’fast sted’ og uden nærmere dokumentation herfor lagde Skatteankestyrelsen til grund, at skatteyderens virksomhed blev udøvet gennem lokaler i Danmark, som Skatteyderens kunder havde haft til rådighed. Skatteyderens anvendelse af lokalerne var alene af begrænset omfang, hvilket skatteyderen kunne opgøre, da han havde gemt samtlige timeopgørelser, der var sendt til selskaberne.
Ved at Skatteyderen kunne fremlægge lejekontrakter og anden udførlig dokumentation, fik skattemyndighederne ikke medhold i, at der var tale om et ’fast sted’, hvorfor indkomsten ikke kunne beskattes i Danmark. Kort sagt konkluderede Landsskatteretten dermed efter næsten 5 års sagsbehandlingstid, at Skatteyderens oprindelige skatteopgørelser var 100 % korrekte.
Landsskatteretten har da også i afgørelsen slået fast, at det findes ’betænkeligt at anse de omhandlede lokaler for et fast sted’ (min fremhævning).
Afgrænsningen af grov uagtsomhed som grundlag for ekstraordinær genoptagelse
Skattemyndighederne kan foretage en ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for tidligere indkomstår, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er sket på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er her en forudsætning, at skattemyndighederne foretager en konkret vurdering af alle relevante momenter.
Praksis i dag er dog i vidt omfang, at skattemyndighederne ved uoverensstemmelse altid anser det for groft uagtsomt. Det kan også siges på den måde, at enhver fejl fra skatteyderens side er et udslag af grov uagtsomhed, der berettiger til at foretage en ekstraordinær ansættelse. Dette var ligeledes tilfældet i nærværende sag. Landsskatteretten var dog ikke enig i, at der var udvist grov uagtsomhed fra skatteyderens side.
Skatteyderen var uddannet civilingeniør og havde ingen særlig viden om skattemæssige spørgsmål og teknikaliteter. I forbindelse med udarbejdelsen af konsulentaftalerne og driften af sin anden virksomhed havde han anvendt professionel bistand i form af såvel en dansk som tysk revisor. Der blev betalt fuld skat til Tyskland, da skatteyderen var hjemmehørende i Tyskland. Den tyske konsulentvirksomhed var også godkendt til erhvervsstøtte i Tyskland. De tyske myndigheder var dermed ikke af samme opfattelse som de danske myndigheder i sagen.
Udfaldet i sagen blev yderligere bestyrket af, at skattemyndighederne selv anerkendte, at der var tale om komplicerede forhold.
Med Landsskatterettens afgørelse er det blevet fastslået, at det ikke er nok, at der – efter skattemyndighedernes vurdering – er konstateret en fejl eller en forkert fortolkning af en given situation, da en sådan påstået fejl skal kunne tilskrives skatteyderen som enten forsætlig eller groft uagtsomt.
Har du brug for en vurdering eller en drøftelse af din skattesag, så kontakt Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.