Højesteret har den 9. januar 2025 afsagt dom i en principiel sag om indholdet af transfer pricing-dokumentation. Højesteret konkluderede, at transfer pricing-dokumentation ikke var mangelfuld på baggrund af uenighed om opgørelsesmetode, og at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at transaktioner ikke var foretaget på armslængdevilkår.
Sagens hovedtvist var, hvorvidt transfer pricing-dokumentationen skulle anses som mangelfuld, og hvorved SKAT kunne foretage en skønsmæssig ansættelse, hvorefter det danske selskabs fradrag for betalte avancetillæg og royalty blev skønsmæssigt nedsat med den følge, at indkomsten blev forhøjet.
Skatteministeriet havde i den konkrete sag anført, at dokumentationen for avancetillægget og royaltysatsen var mangelfuld. For dokumentationen vedrørende avancetillæg havde SKAT påstået, at denne dokumentation var mangelfuld, da et avancetillæg på armslængdevilkår skulle være fastsat som nettoavance og ikke som bruttoavance, samt at nettoavancen skulle være fastsat baseret på vikarbureauers nettoavancer. For stå vidt angik royaltysatsen påstod SKAT, at dokumentationen var mangelfuld, da selskabet ikke havde taget tilstrækkelige hensyn til, at det danske selskab bidrog til den værdi, der knyttede sig til de immaterielle aktiver.
Højesteret fandt imidlertid, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at transfer pricing-dokumentationen var mangelfuld i så væsentligt omfang, at den kunne sidestilles med manglende dokumentation. Højesteret begrundede dette med, at en uenighed vedrørende metoden til prisfastsættelsen eller sammenlignelighedsanalysen ikke i sig selv kan lede til, at dokumentationen er mangelfuld. Højesteret bemærkede, at transfer pricing-dokumentationen var baseret på OECD’s retningslinjer for transfer pricing, og at den bl.a. indeholdt et begrundet valg af metode, en funktions- og risikoanalyse og en sammenlignelighedsanalyse foretaget på et oplyst datagrundlag.
Desuden fandt Højesteret at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at aftalerne ikke var på armlængdelængde vilkår.
Dommens rækkevidde
Højesteret har med denne sag endnu engang slået fast, at uenighed om metodevalg eller en berettiget tvivl om sammenlignelighedsanalysen ikke i sig selv fører til, at dokumentationen i væsentligt omfang er mangelfuld, og henviser hertil, at det er Skattemyndighederne, der skal godtgøre, at en transfer pricing-dokumentation er så mangelfuld, at det må sidestilles med manglende dokumentation.
Dommen er derfor også i straffesager på området højst relevant, da Skattestyrelsens argumentation for pålæggelse af bøde, efter vores erfaring i en del af disse sager, netop sker med henvisning til at dokumentationen er mangelfuld – mens der egentlig er tale om, at Skattestyrelsen er uenig i metodevalget og/eller sammenlignelighedsanalysen, eller at der er tale om uvæsentlige mangler, der ikke medfører, at dokumentationen skal anses som manglende dokumentation.
Højesteret angiver således meget klart, at hvis dokumentationen er i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer og indeholder et begrundet valg af metode, en funktions- og risikoanalyse og en sammenlignelighedsanalyse foretaget på et oplyst datagrundlag, så vil uenigheder ikke medføre, at dokumentationen anses for mangelfuld.
Dernæst er det også væsentligt at bemærke, at Højesteret synes at anerkende, at manglende transfer pricing-dokumentation alene foreligger, når dokumentationen er mangelfuld i så væsentligt omfang, at det må sidestilles med ingen dokumentation. Derved synes Højesteret således – i øvrigt i fuld overensstemmelse med anvisningerne i forarbejdet – at anerkende, at uvæsentlige mangler ved dokumentationen skal accepteres.
Bachmann Partners repræsenterer flere selskaber i verserende transfer pricing-bødesager, hvor Skattestyrelsen har anset transfer pricing-dokumentationen for mangelfuld, idet Skattestyrelsen bl.a. har anfægtet metodevalget eller den konkrete honorering herunder sammenlignelighedsanalysen.
Det må forventes, at Højesterets dom vil få stor betydning for disse sager, da Højesteret meget klart angiver, at dokumentation i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for transfer pricing skal anses som fyldestgørende dokumentation, medmindre Skattestyrelsen kan godtgøre, at dokumentationen er så mangelfuld, at den skal tilsidesættes som manglende. I denne henseende vil en uenighed om metodevalg eller tvivl – selv en berettiget tvivl – om sammenlignelighedsanalyse ikke være tilstrækkeligt til at tilsidesætte dokumentationen som manglende.
For yderligere information kontakt gerne Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk