Østre Landsret har ved dom af 22. december 2021 ændret Skattestyrelsens praksis for, hvornår en skatteyder er berettiget til anvendelsen af forskerskatteordningen. Skatteyderen fik medhold i, at vederlagskravet var opfyldt, selvom lønnen først blev forhøjet ved ny ansættelseskontrakt indgået i det igangværende kalenderår.

Forskere og højtlønnede medarbejdere, som en arbejdsgiver rekrutterer fra udlandet, kan under visse betingelser vælge at anvende forskerskatteordningen og dermed betale en bruttoskat på 27 pct. samt am-bidrag af lønnen i syv år. En af betingelserne for anvendelsen af ordningen er, at medarbejderen inden for kalenderåret skal have en gennemsnitlig årsløn på minimum kr. 70.400 (2022) – det såkaldte vederlagskrav.

Skattemyndighederne havde i sin praksis om anvendelsen forskerskatteordningen accepteret, at der blev foretaget ændringer i en ansættelseskontrakt undervejs i et ansættelsesforhold med henblik på at sikre, at vederlagskravet forsat var opfyldt, idet satsen blev forhøjet ved hvert årsskifte. Det var ifølge skattemyndighedernes praksis dog en betingelse, at ændringen blev foretaget inden påbegyndelsen af det kommende kalenderår.

I en principiel dom afsagt af Østre Landsret fik skatteyderen medhold i, at vederlagskravet var opfyldt, selvom lønnen var forhøjet ved en ny ansættelseskontrakt i det igangværende kalenderår. Landsretten fandt enstemmigt, at der ikke efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder og ej heller i lyset af sagens tilblivelse og formålet med forskerskatteordningen var grundlag for at indfortolke et krav om, at ændringer i vederlaget i en ansættelseskontrakt for personer, der allerede var omfattet af forskerskatteordningen, skulle foretages inden det kommende kalenderårs begyndelse, for at vederlagskravet efter kildeskatteloven var opfyldt.

Praksisændringen medfører, at en medarbejder, der allerede anvender forskerskatteordningen og opfylder betingelserne herfor, vil være berettiget til fortsat at anvende ordningen, uagtet at vederlagskravet i henhold til den oprindelige ansættelseskontrakt ikke vil være opfyldt. Vederlagskravet for de efterfølgende og kommende år vil dermed kunne opfyldes, hvis medarbejderen og arbejdsgiveren forhøjer lønnen i ansættelseskontrakten, så medarbejderen opnår en gennemsnitlig månedsløn i det pågældende kalenderår svarende til satsen det pågældende år, så længe lønreguleringen sker senest inden for det samme kalenderår.

Østre Landsrets praksisændring forventes at give genoptagelsesadgang for sager, hvor anvendelsen af forskerskatteordningen er afvist med den begrundelse, at en eventuel tillægsaftale ikke var indgået inden årsskiftet.

Da der er tale om en praksis, der er ændret ved dom, forventes ændringen offentliggjort ved et styresignal af Skatteforvaltningen. Genoptagelse er dog ikke betinget af et offentliggjort styresignal, og der kan derfor allerede nu anmodes om genoptagelse.

Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver om incitamentsordninger og kan hjælpe med at vurdere, om du har ret til genoptagelse af din sag, og vi har stor erfaring og succes med at føre genoptagelsessager.

For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *