To afgørelser fra Landsskatteretten understreger betydningen af syn og skøn i skattesager. Begge sager omhandlede fradrag for underskud i landbrugsvirksomheder og en stillingtagen til, om landbrugsvirksomhederne kunne anses som erhvervsmæssige virksomheder.
Ved vurderingen af om et deltidslandbrug anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, lægges der bl.a. vægt på, om den konkrete drift af ejendommen, ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok, er sædvanlig og forsvarlig, og om der med driften tilsigtes et rimeligt driftsresultat. For stutterier lægges der i vurderingen bl.a. vægt på, om virksomheden er drevet teknisk fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift og om virksomheden er overskudsgivende eller har udsigt til at opnå et overskud inden for en kort årrække.
Vurderingen af om landbrugsvirksomheder og stutterier er drevet erhvervsmæssigt, beror således på konkrete skøn, og Skattestyrelsen har generelt en tendens til at foretage en meget restriktiv kvalificering af den erhvervsmæssige status.
De to nye afgørelser fra Landsskatteretten synliggør Skattestyrelsens restriktive tilgang, og understreger værdien af en sagkyndig vurdering ved syn og skøn.
Landsskatteretten tog i en afgørelse (sagsnr. 15-0810659) stilling til, om et deltidslandbrug med planteavl og udlejning af gylletank skulle anses for erhvervsmæssig virksomhed. Det var skattemyndighedernes opfattelse, at der skulle foretages en opdeling af driften i flere driftsgrene med den virkning, at den overskudsgivende aktivitet skulle beskattes, mens der ikke var ret til fradrag for den del af landbrugsvirksomheden, der gav underskud. I afgørelsen fandt retten på baggrund af de oplyste aktiviteter og skønsmandens vurdering, at der ikke var grundlag for at udskille aktiviteterne i flere virksomheder, da der var en naturlig sammenhæng mellem udlejning af gyllebeholder og spredning af gyllen på landbrugets marker med planteavl. Derudover fandt retten på baggrund af skønserklæringen, at landbruget efter sin størrelse og indretning blev drevet landbrugsfagligt forsvarligt, og at der var udsigt til at give et driftsresultat på kr. 0 eller et overskud efter driftsmæssige afskrivninger.
I en lignende afgørelse fra Landsskatteretten (sagsnr. 15-0765787) blev der taget stilling til, hvorvidt aktiviteterne i et interessentskab havde en sammenhæng i en sådan grad, at aktiviteterne måtte anses for at udgøre én virksomhed, nemlig drift af et hestecenter. Et flertal fandt på baggrund af syns- og skønsrapporten vedrørende virksomhedens drift, at interessentskabet fremadrettet havde en udsigt til et resultat på kr. 0 eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, og at landbrugsvirksomheden således var drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand i de påklagede år.
Afgørelserne tydeliggør, at syn og skøn kan være afgørende for udfaldet i skattesager, og at det kan være en fordel at gøre brug af syn og skøn allerede i den administrative klageinstans.
Skatteforvaltningsloven indeholder en særlig hjemmel, hvorefter man kan få Landsskatterettens accept af, at der kan anmodes om syn og skøn, uagtet at sagen ikke verserer ved domstolene.
Sagerne ved klageinstansen er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, og det er også muligt i visse tilfælde at få et forhåndstilsagn fra Skatteankestyrelsen og Skatteforvaltningen om fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager, således den bevismæssige del ikke bliver et væsentligt fordyrende element for klageren i en skattesag.
Bachmann/Partners fører på nuværende tidspunkt flere syns- og skønssager ved Landsskatteretten og har derfor stor erfaring med netop denne type sager og brugen af syn og skøn som bevis i skattesager.
For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.