I en ny afgørelse fandt Landsskatteretten, at en ændret driftsform i en virksomhed med avl og træning af travheste medførte, at der var udsigt til et positivt resultat inden for en kort årrække. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på virksomhedens strategiændring, udvidelse samt realistiske og realiserede budgetter.
Danske virksomheder, der driver stutteri og hold af væddeløbsheste, kan i opstartsfasen være stærkt afhængige af, om Skattestyrelsen kvalificerer stutteriet som en erhvervsmæssig virksomhed eller som en hobbyvirksomhed. Opstartsfasen kan være lang og forbundet med væsentlige omkostninger. Et erhvervsmæssigt skattefradrag kan derfor være afgørende for, at der nogensinde bliver etableret en sund forretning.
Skattemæssigt har kvalificeringen ikke den store betydning på indtægtssiden, idet samtlige positive indtægter er skattepligtige for både erhvervsmæssige virksomheder og hobbyvirksomheder. Kvalificeringen har dog en væsentlig betydning på udgiftssiden, idet der ikke er adgang til fradrag for underskud i hobbyvirksomheder.
En hobbyvirksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden typisk er et udslag af personlig interesse, og at ejeren selv deltager i virksomheden. Det private formål vægtes således højere end det økonomiske udbytte. Det er vores erfaring, at danske stutterier længe været underlagt et forudindtaget syn fra Skattestyrelsen, hvor de som udgangspunkt anses som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Ved vurderingen af om et stutteri anses for at være erhvervsmæssigt drevet, lægges der særligt vægt på tre elementer. For det første har det betydning, at virksomheden er drevet teknisk og fagligt forsvarligt. Derudover er det en betingelse, at antallet af heste muliggør en rationel drift. Endeligt skal virksomheden enten være overskudsgivende eller have mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække.
Tilsvarende kan et hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen er overskudsgivende (rentabel) eller dog på længere sigt kan forventes at blive overskudsgiveende.
Ved vurderingen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, lægges der vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med A-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens. Derudover lægges der vægt på antallet af starter og størrelsen af indvundne præmier. Antallet af heste er ikke i sig selv afgørende for, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, men antallet kan dog tale for erhvervsmæssig virksomhed, hvis det muliggør en mere rationel drift. Der kan også lægges vægt på, om en hesteejer lader sine heste opstalde i en større stald, hvor der også står andre væddeløbsheste.
En ny afgørelse fra Landsskatteretten viser, at en ændret driftsform kan føre til, at et stutteri, der ikke fra starten blev anset som erhvervsmæssig virksomhed, senere kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed.
Klagesagen drejede sig om et selskab, S, der blev stiftet i 2008 med henblik på bl.a. at drive stutteri og hesteavl. S byggede i 2009 en hestestald med 16 bokse. I forbindelse med etableringen anskaffede S tre følhopper til brug for avlsarbejdet. Det var hensigten, at de ekstra hestebokse skulle udlejes til opstaldning af ”fremmede” heste. Grundet naboklager lykkedes dette imidlertid ikke, og frem til 2016 fik S kun tilladelse til erhvervsmæssigt hestehold med maksimalt tre dyrenheder. I 2016 opnåede S tilladelse til at have 24 dyrenheder og der blev bygget endnu en stald med 16 heste og i 2017 opkøbte S naboejendommen.
Skattestyrelsen afviste, at S drev erhvervsmæssig virksomhed og lagde vægt på de negative resultater, som virksomheden havde haft siden opstarten.
Flertallet i Landsskatteretten kom derimod frem til, at der var sket en væsentlig ændring i driftsformen i perioden fra 2014-2017 sammenlignet med opstartsårene. De lagde vægt på udviklingen ved, at S i opstartsårene var begrænset til meget få heste uden mulighed for – inden for de eksisterende rammer – at øge indtægtspotentialet. Med tilknytning af en træner, opkøb af naboejendommen, opførelse af yderligere faciliteter mm. øgedes dette indtægtspotentiale væsentligt. Flertallet vurderede således, at driftsformen, der blev etableret ved strategiændringen, havde udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller derover efter afskrivninger men før renter inden for en kortere årrække.
Vurderingen blev baseret på fremlagte realistiske budgetter, der viste, at S omkring 2019/2020 ville opnå et overskud, virksomhedens positive udvikling samt faktiske realiserede resultater. S fik således medhold i, at der blev drevet erhvervsmæssig virksomhed i perioden 2014-2017, og kunne samlet for perioden fradrage et underskud på i alt kr. 3.631.137.
Afgørelsen viser således, at selvom en virksomhed har haft underskud i en årrække, så er det muligt ved et strategisk indgreb at opnå status som en erhvervsmæssig virksomhed og dermed opnå de skattemæssige fordele der følger heraf.
Driver man stutteriet i selskabsform, kan Skattestyrelsens kvalificering have den konsekvens, at underskuddet betragtes som maskeret udbytte til hovedaktionæren, da selskabet i så fald har afholdt udgifter på vegne af hovedaktionæren. Førnævnte afgørelse havde således den konsekvens, at underskuddet, modsat Skattestyrelsens opfattelse, ikke skulle anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren, da selskabet ikke anses som drevet ud fra en personlig interesse.
Gør man sig tanker om at opstarte et stutteri, kan det være en fordel at gøre brug af juridisk rådgivning, så man ikke ender i en situation, der kan have alvorlige konsekvenser for både virksomhedens fremtidige drift og ejerens privatøkonomi.
Bachmann/partners rådgiver i skattesager, der vedrører problemstillingen om, hvorvidt en virksomhed kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende og har stor erfaring og succes med at føre klagesager.
For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.