Skrevet af advokat Peter Loft. Publiceret på altinget.dk den 30. november 2021.
CO2-afgiften anses af mange for universalløsningen på alle vores klimaproblemer. Derfor imødeses den første afrapportering fra det ekspertudvalg, der blev nedsat i forbindelse med aftalen om en grøn skattereform, med stor spænding.
Der er da heller ikke tvivl om, at en generel og ensartet CO2-afgift vil være et væsentligt hjælpemiddel i bestræbelserne på at nå 70-procents-reduktionsmålet.
Spørgsmålet er imidlertid, dels om en virksom afgift er inden for overskuelig rækkevidde; dels om den i givet fald har alle de gavnlige effekter, man forventer.
Særligt svært for landbruget
En CO2-afgift er en omkostningseffektiv måde at begrænse udledningerne af drivhusgasser på. Afgiften rammer alle udledninger med samme kraft, hvorfor reduktionerne vil indtræde der, hvor det er billigst. Afgiften vil have indflydelse på alle forbrugsvalg og vil derfor skabe incitamenter til at ændre adfærd og til at investere i kendte CO2-reducerende løsninger, såsom elektrificering og energieffektivisering.
En anden effekt er angiveligt, at en afgift vil understøtte udviklingen og indførelsen af nye ressourcebesparende teknologier i takt med, at eksisterende teknologier bliver mindre rentable på grund af afgiften.
Den første forhindring i gennemførelsen af en ny generel afgift er de tekniske problemer ved at konstruere og administrere afgiften – forhindringer, som ekspertgruppen forhåbentlig kan afhjælpe eller formindske.
Det har ofte været nævnt, at landbrugets ikke-energirelaterede udledninger er uhyre svære at afgiftsbelægge. Det er svært at opgøre afgiftsgrundlaget, det er svært at kontrollere afgiften, og det er svært at udforme den på en måde, så dansk landbrug ikke udkonkurreres.
En dækningsafgift for udenlandske varer
Også uden for landbruget opstår det såkaldte lækageproblem, der består i, at danske virksomheder vil have sværere internationale konkurrencevilkår, når og hvis Danmark går forrest med en generel og ensartet afgift på drivhusgasudledninger.
Hertil kommer, at en generel afgift nødvendigvis skal suppleres med en dækningsafgift, således at udenlandske varer belastes med en afgift, der svarer til den, lignende danske varer er pålagt. Ellers vil afgiften næppe få den store effekt på vores forbrugsvalg – andet end at danske varer udskiftes med tilsvarende udenlandske. Én blandt mange årsager til, at fedtafgiften i sin tid måtte opgives, var netop problemerne med at afklare afgiftsgrundlaget i sammensatte varer, der helt eller delvis blev importeret. Det er ikke let at opgøre CO2-belastningen fra et tv-apparat eller fra en fransk paté.
En række produkter er i dag højt afgiftsbelagt. Afgiften er blot opgjort på et andet grundlag end CO2-udledningen. Spørgsmålet er, hvor meget vores forbrugsvalg påvirkes af tekniske ændringer i afgiftsgrundlaget, selvom dette gøres mere ensartet og stringent i forhold til udledningerne. Desuden kan selv meget høje afgifter kun dæmpe forbruget – ikke standse det.
Markedsbrist forsinker teknologi
I erhvervslivet er der allerede et stort ønske om at fremme udviklingen af nye CO2-neutrale løsninger. Eksempelvis har A.P. Møller kontraheret et antal skibe til levering om ganske få år, hvor det brændstof, de skal benytte, endnu ikke er opfundet.
Men generelt er det et problem, at udviklingen af nye teknologier er meget dyre – og at forventningen er, at priserne over kort tid vil falde dramatisk, når nogle har taget de indledende skridt, og den nye teknologi har opnået et vist volumen.
Mange venter derfor med at investere i de løsninger, som virkelig vil batte i CO2-regnskabet. Både ud fra en risikobetragtning og ud fra en omkostningsbetragtning er der grund til at vente med at investere – til ugunst for klimaet.
En generel CO2-afgift ændrer ikke væsentligt på dette forhold, selvom det fremgår af kommissoriet for ekspertudvalget, at den foreslåede regulering skal understøtte indførelsen af nye ressourcebesparende teknologier for såvel industri som landbrug.
Kun massive offentlige tilskud – eller en indsats fra særdeles rige og risikovillige selskaber som A.P. Møller – kan formentlig rette op på den markedsbrist, der i øjeblikket forsinker udrulningen af nye CO2-neutrale teknologier.