Byretten har i en ny dom, SKM2018.431.BR, fastslået, at ulønnet personale og mindreårige børn med pasningsbehov kan køre med i mandskabsvogne, der er afgiftsfritaget efter registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvis kørslen sker i virksomhedens erhvervsmæssige interesse.
Dommen omhandlede en virksomhed, som blandt andet servicerede motorcrosskørere på eliteplan. En søndag kørte ejeren af virksomheden sammen med sin bror og brorens mindreårige datter i virksomhedens afgiftsfritagede mandskabsvogn på vej til et motorcrossløb. Hverken ejerens bror eller datteren var ansat i virksomheden. Ejerens bror var dog tilknyttet virksomheden, da han tidligere havde været på virksomhedens motorcrossteam og fortsat blandt andet hjalp med opsætning af telte mv. og servicering af øvrige motorcrosskørere på løbsdagene.
Ejeren blev standset af politiet på vej til motorcrossløbet og blev sigtet for overtrædelse af registreringsafgiftsloven ved at have benyttet bilen til privatbefordring. SKAT krævede herefter betaling af fuld registreringsafgift af bilen, da det var SKATs opfattelse, at bilen var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse for mandskabsvogne.
Befordring af ulønnet personale
Byretten fastslog, at broderens tilknytning til virksomheden skulle bedømmes efter kriterierne for ulønnet personale (frivillige), da broren ikke var ansat i virksomheden.
Byretten lagde vægt på, at broderen dagen før løbet havde hjulpet med at stille udstyr op, og på selve løbsdagen om søndagen også havde hjulpet med at servicere virksomhedens kunder. Efter en samlet vurdering fastslog byretten, at det var et led i virksomhedens virke og i virksomhedens interesse, at broderen var en del af virksomhedens team og hjalp virksomheden på løbsdagene. Endvidere lagde byretten vægt på, at ejeren havde instruktionsbeføjelser samt kontrol og tilsyn over sin bror, når han udførte ulønnet arbejde for virksomheden.
Byretten anså det herefter for godtgjort, at transporten af broderen i mandskabsvognen skete i virksomhedens erhvervsmæssige interesse, og derfor ikke var sket i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af mandskabsvognen efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
Befordring af mindreårige børn
Broderens datter, der på daværende tidspunkt var 4 år, var også med i mandskabsvognen, da broderen ikke havde mulighed for at få hende passet.
Byretten fastslog, at det ikke kunne udløse registreringsafgift at have en mindreårig med i en mandskabsvogn, når der ikke blev foretaget særlig kørsel grundet datteren. Der var alene foretaget erhvervsmæssig kørsel til og fra arbejdspladsen, således at der ikke blev foretaget en i skattemæssig henseende privat kørsel, som eksempelvis til og fra et pasningstilbud til datteren.
Byretten lagde endvidere vægt på, at datteren var mindreårig og dermed havde brug for opsyn og pasning.
Som konsekvens af dommen vil det fremover være muligt at transportere ens mindreårige børn med pasningsbehov i en mandskabsvogn uden dette udløser registreringsafgift. Det afgørende for afgiftsfritagelsen er, at kørslen foretages direkte til og fra arbejdspladsen, således at der ikke sker svinkeærinder, som kan anses for privat kørsel. Kørslen skal være i virksomhedens erhvervsmæssige interesse.
Det er vores vurdering, at byretten med denne dom har bragt fornuft ind i fortolkningen og administrationen af registreringsafgiftsloven.
Hvis der medbringes personer i en mandskabsvogn, som ikke er ansat i virksomheden, er det vigtigt at det kan bevises, at de pågældende personer har tilknytning til virksomheden, eller der ikke har været mulighed for at finde en anden pasningsmulighed.
Er du i tvivl om reglerne for mandskabsvogne eller registreringsafgift generelt, yder Bachmann/Partner professionel rådgivning herom og følger udviklingen på området tæt.
For yderligere information kontakt gerne Diana Mønniche.
Læs dommen her.