Efter skattemyndighederne har købt adgang til oplysninger om danskeres formuer i udlandet, er de begyndt at anlægge sager mod skatteyderne, men man skal være opmærksom på, at visse af kravene er forældet.
Skattemyndighederne købte i september 2016 oplysninger om mere end 214.000 offshore-selskaber og identiteterne på ejere og direktører i disse selskaber – de såkaldte Panama Papers.
Skattestyrelsen er begyndt at føre de første sager i dette sagskompleks. Her er det værd at bemærke, at Skattestyrelsen har anlagt en ny strategi i forhold til, hvad der tidligere har været praksis.
Tidligere har Skattestyrelsen anlagt den betragtning, at indtjeningen i skattelyselskaber skulle beskattes direkte ved sådanne selskabers danske ejere. Selskaberne blev således i skattemæssig henseende anset for transparente eller som nulliteter – dvs. gennemsigtige – og skatten blev således pålagt de personlige ejere af sådanne selskaber.
Vi har erfaret, at Skattestyrelsen har skiftet hest og således ikke længere indtager denne holdning. Skattestyrelsens nye strategi er at anerkende sådanne selskaber fuldt ud, hvilket er en nyskabelse.
I de sager, som vi har kendskab til, har Skattestyrelsen fundet, at det udenlandske selskab var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da selskabets ledelse befandt sig i Danmark. Efter selskabsskattelovens bestemmelser er selskaber, der har ledelsens sæde i Danmark, skattepligtige her til landet. Skattestyrelsens nye strategi har haft den konsekvens, at skattelyselskaber derved bliver skattepligtige til Danmark.
Skattestyrelsen har herved indtaget det synspunkt, at der nu er mulighed for at beskatte formuen, der er tilført selskabet og optjent i selskabet. Dernæst er Skattestyrelsen af den opfattelse, at de påståede ejere af selskabet kan beskattes, når pengene er trukket ud af selskabet.
På denne måde beskattes den samme formue to gange. Første gang når den kommer ind i selskabet. Anden gang når den kommer ud af selskabet til ejerne. Dette synspunkt indtages af Skattestyrelsen, uanset at selskabet er en tom skal, som Skattestyrelsen også tidligere har ment, og der har været tale om en konstruktion, der var udarbejdet af de pågældende banker, der havde rådgivet selskabsejerne.
Skattestyrelsen har derudover anlagt erstatningssager mod de påståede danske ejere, hvor der er nedlagt påstand om betaling af selskabets skat. Derved kommer den personlige ejere til at hæfte for både selskabets skat og sin egen personlige skat.
Det er vores vurdering, at denne praksis er stærkt tvivlsom. Derudover har vi erfaret, at Skattestyrelsen har anlagt sager om erstatning mod personer, uagtet af erstatningskravene efter vores opfattelse er forældede.
Det er vores anbefaling, at man ved henvendelser fra Skattestyrelsen i sådanne sager tager kontakt til sin advokat eller revisor med henblik på at sikre, om kravet er berettiget og for at opnå sikkerhed om, hvorvidt kravet er forældet eller ej.
Bachmann/Partners har som advokater fuld tavshedspligt, og vi har stor erfaring og succes med at varetage sager om formuer i udlandet,
Hvis du har fået et brev fra Skattestyrelsen om oplysninger om formue i udlandet, kan vi hjælpe med en afklaring af konsekvenserne samt en vurdering af dine muligheder og berettigelse af fremsatte krav fra Skattestyrelsen. Hvis der efterfølgende skulle opstå en straffesag, kan vi assistere hermed og sikre dig bedst muligt.