Højesteret har den 12. oktober 2022 fastslået, at det ikke er i strid med EU-retten eller Menneskerettighedskonventionen, at beslaglægge en leasingbil, som har været brugt til vanvidskørsel.
Føreren af en leaset bil var sigtet for vanvidskørsel hvor han havde kørt med 103 km i timen, selvom den maksimalt tilladte hastighed var 50 km i timen. Bilen blev i forbindelse med hastighedsovertrædelsen beslaglagt med henblik på konfiskation.
Højesteret fastslog, at bilen kunne beslaglægges efter reglerne herom i retsplejeloven og færdselsloven, og at hverken den danske ordning om konfiskation hos tredjemand generelt eller beslaglæggelsen i det konkrete tilfælde var i strid med bestemmelserne om ejendomsretten i artikel 17, stk. 1, i EU´s charter om grundlæggende rettigheder eller artikel 1 i tillægsprotokol 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forudsætningen for konfiskation af en bil, som ejes af en tredjemand er, at konfiskationen ikke må anses for uforholdsmæssig indgribende over for ejeren, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel, og til ejerens mulighed for at sikre sig økonomisk. I den konkrete sag lagde Højesteret ved denne vurdering vægt på, at føreren bl.a. havde forklaret, at det ikke vil være umuligt for ham at betale erstatning svarende til bilens værdi til leasingselskabet, som ejede køretøjet, hvis bilen måtte blive konfiskeret.
Det endelige spørgsmål om konfiskation skal afgøres under selve straffesagen mod føreren af bilen, og det er først på
dette tidspunkt, der bliver taget endelig stilling til, om bilen skal konfiskeres.
Dermed godkendte Højesteret beslaglæggelsen af bilen.
Højesteret fastslog endvidere, at der heller ikke var grundlag for at udlevere bilen til leasingselskabet mod sikkerhedsstillelse. Landsretten var nået til det samme resultat. Højesterets kendelse kan læses i sin helhed her.
Vores vurdering
Det er vores vurdering, at Højesterets kendelse er konkret begrundet. Der er således ikke taget principielt og endeligt stilling til reglerne om konfiskation i forbindelse med vanvidskørslen. Praksis må derfor fortsat anses for uklar. Højesteret fastslog, at det ikke er i strid med EU-retten eller Menneskerettighedskonventionen, at beslaglægge en leasingbil, som har været brugt til vanvidskørsel, når det ikke vil være umuligt for føreren/leasingtageren at betale erstatning svarende til bilens værdi til leasingselskabet. Højesteret har imidlertid ikke taget stilling til, om det er en forudsætning for beslaglæggelse/konfiskering af bilen, at føreren/leasingtageren kan betale erstatning, eller om det blot vil være et krav, at leasingselskabet skal have sikret sig økonomisk. Så længe dette er uafklaret i praksis, er det Bachmann/Partners’ anbefaling, at leasingselskaberne foretager en omhyggelig vurdering af leasingtagerne, både i relation til korttidsudlejnng og udlejning for længere perioder.
Det er også vigtigt, at man som leasingselskab nøje sikrer sine økonomiske interesser i forbindelse med indgåelse af leasingaftaler, f.eks. ved notering af en passende panthaverdeklaration samt sikrer sig depositum i det omfang dette er muligt.
For yderligere information kontakt Diana Mønniche på tlf. 20717862 / dme@bachmann-partners.dk eller Peter
Hansen på tlf. 40 32 35 35 /pha@bachmann-partners.dk