Højesteret har i en dom af 30. august 2022 fastslået, at løbende hævninger via en mellemregning, hvorved en eneaktionærs gæld til sit selskab blev forøget eller der opstod ny gæld, ikke skulle opgøres på en særskilt skattemæssig mellemregningskonto. Hævningerne skulle derimod opgøres efter et bruttoprincip.
Problemstillingen har været, om en kontrollerende aktionærs hævninger i sit selskab skal opgøres efter et bruttoprincip, hvorefter man bliver beskattet af de faktiske hævninger, eller efter et nettoprincip, hvor man modregner de tilbagebetalinger, som aktionæren har foretaget. Det har været skattemyndighedernes opfattelse, at bruttoprincippet fandt anvendelse.
Vi har tidligere publiceret en nyhed, hvor Vestre Landsret fandt, at løbende bruttohævninger via en mellemregningskonto måtte betragtes som ulovlige aktionærlån. Dommen blev anket til Højesteret, som nu har stadfæstet dommen den 30. august 2022.
Sagen drejede sig om en eneaktionær, der havde en mellemregningskonto med sit selskab. Højesteret fandt indledningsvist, at hævningerne på mellemregningskontoen ikke udgjorde sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Højesteret skulle herefter tage stilling til, om hævningerne skulle opgøres efter et bruttoprincip som de faktiske udbetalinger eller efter et nettoprincip med modregning af de faktiske indbetalinger.
Højesteret fandt, at der i overensstemmelse med ordlyden af ligningslovens § 16 E og bestemmelsens forarbejder var hjemmel til at beskatte eneaktionæren af hævninger på mellemregningskontoen, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning fik et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos eneaktionæren. Højesteret bekræftede derfor, at der skulle anvendes et bruttoprincip ved opgørelsen af hævningerne.
Konsekvensen af dommen er derfor, at man i realiteten kan blive beskattet af en hævning uagtet, at man ikke er blevet beriget, da beløbet er tilbagebetalt. Til illustration gives nedenfor to eksempler:
Eksempel 1 – Aktionærlån opgjort efter bruttoprincippet
| Steps | Selskab | Aktionær | Skattepligtigt beløb |
| 1. Anpartshaver hæver kr. 500 | 500 kr. | 500 kr. | 500 kr. |
| 2. Anpartshaver tilbagebetaler kr. 1.500 | 1.000 kr. | 1.000 kr. | 0 kr. |
| 3. Anpartshaver hæver kr. 1.500 | 500 kr. | 500 kr. | 500 kr. |
| I alt til beskatning | 1.000 kr. |
Den eneanpartshaver, der først hæver kr. 500 over en mellemregning med sit selskab, efterfølgende indbetaler kr. 1.500 til selskabet og til sidst hæver kr. 1.500 igen, vil med bruttoprincippet blive beskattet af i alt kr. 1.000. Den første hævning medfører utvivlsomt beskatning, den efterfølgende indbetaling medfører, at saldoen bliver kr. 1.000 i eneanpartshaverens favør. Den sidste medfører, at der skal ske beskatning af kr. 500, fordi saldoen nu igen bliver i selskabets favør med kr. 500.
Eksempel 2 – Aktionærlån opgjort efter nettoprincippet
| Steps | Selskab | Aktionær | Skattepligtigt beløb |
| 1. Anpartshaver hæver kr. 500 | 500 kr. | 500 kr. | 500 kr. |
| 2. Anpartshaver tilbagebetaler kr. 1.500 | 1.000 kr. | 1.000 kr. | 0 kr. |
| 3. Anpartshaver hæver kr. 1.500 | 500 kr. | 500 kr. | 0 kr. |
| I alt til beskatning | 500 kr. |
Med nettoprincippet er der imidlertid gjort op med beskatningen for den første betaling på kr. 500. Den efterfølgende indbetaling medfører, at der skatteretligt er et tilgodehavende mod selskabet på kr. 1.500. (og civilretligt kr. 1.000). Den sidste udbetaling på kr. 1.500 medfører derfor ikke skattemæssige konsekvenser, fordi den skattemæssige saldo blot går i 0 (den civilretlige går i kr. 500 i selskabets favør).
Højesterets dom vidner om en hård praksis, som kan have vidtgående konsekvenser for aktionærer med bestemmende indflydelse. Denne praksis giver aktionærer og særligt revisorer anledning til at være ekstra påpasselige med at få ”fanget” hævningerne i god tid, så man kan hjælpe sine kunder, inden de havner i en skatte- og/eller straffesag. Om Folketinget virkelig har været klar over, at beskatningen ikke er udtømt ved enhver hævning på en mellemregningskonto, der skaber en gæld til selskabet, kan der nok stilles spørgsmålstegn ved. Skatteministeriet har angiveligt i en længere periode arbejdet på en ”reparationspakke”, der skal fjerne de værste tidsler ved beskatningen af aktionærlån. Resultatet af dette arbejde er endnu ikke åbenbaret, men mange vil nok vente i spænding på, om og på hvilken måde den til tider ikke helt rimelige beskatning af aktionærlån kan lempes. I rådgiverkredse er der også overvejelser, der går i retning af, om de gældende beskatningsregler kan være i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Højesterets dom kan læses her.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver om alle forhold vedrørende skat. Hvis du ønsker at vide mere, kan du kontakte Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.