På regeringens lovprogram for 2020-2021 er der et lovforslag på motorområdet, der skal fremsættes i oktober. En del af dette lovforslag udmønter den politiske aftale fra juni 2020 mellem alle Folketingets partier om styrkelse af motorområdet.
En del af lovforslaget går ud på at fastsætte en ansøgningsfrist på 7 dage til at søge om værdibaseret regulering af køretøjer, der har været indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift.
Motorstyrelsen har administrativt haft en frist på 1 arbejdsdag til at anmode om værditabsregulering på køretøjer, der er indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift, men denne administrativt fastsatte frist blev underkendt af Østre Landsret i december 2019. Der indføres nu ved lov en frist på 7 dage til at ansøge om værditabsreguleringen.
Østre Landsret fastslog ved sin dom af 16. december 2019, at fristen for indgivelse af ansøgning om værditabsberegning var 3 år regnet fra leasingaftalens ophør.
Det er en lovgivningsmæssig uskik, at der indføres særlige frister, der afviger fra de almindelige ansættelsesfrister i skatteforvaltningsloven. Dette gælder særligt, når Østre Landsret i sin dom af 16. december 2019 gav udtryk for, at det ville have bevismæssig skadevirkning for et leasingselskab, hvis selskabet ikke til skattemyndighederne kunne fremvise de køretøjer, der søges om værditabsregulering for. I sagen, som landsretten havde til bedømmelse, havde leasingselskabet i forbindelse med leasingtagernes tilbagelevering af leasingkøretøjerne udarbejdet en afleveringsrapport, der indeholdt oplysninger om f.eks. kilometerstand og køretøjets stand m.v., herunder var der fotodokumentation af køretøjerne inklusive skader m.v. Det overordnede spørgsmål er derfor, om der overhovedet er brug for en sådan bestemmelse med en frist på 7 dage, som nu foreslås indført, idet leasingselskabernes afleveringsrapporter må anses at være et fuldt betryggende grundlag for en kontrol af værditabet. Ved at sætte en så kort og ufravigelig frist for ansøgning om en værditabsregulering, er der risiko for, at leasingselskaberne kommer til at betale for meget i registreringsafgift, når køretøjernes faktiske værdifald er mindre end det ved leasingaftalens indgåelse forudsatte.