Østre Landsret har fastslået, at nyvognsprisen ved den 1. indregistrering ikke længere kan anvendes som beskatningsgrundlag de første 36 måneder, hvis denne værdi ikke svarer til den værdi, som en slutbruger må forvente at skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt – dommen forventes at få særlig betydning ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for leasingbiler samt salg af demo- og leasingbiler inden for de første 36 måneder efter 1. indregistrering.
Reglerne om beskatning af fri bil
Når en firmabil stilles til rådighed for en aktionærs eller en medarbejders private benyttelse, skal denne beskattes heraf efter ligningslovens regler om fri bil.
Aktionæren eller medarbejderen beskattes med udgangspunkt i værdien af bilen ved 1. indregistrering, såfremt bilen er anskaffet mindre end 36 måneder (3 år) efter 1. indregistrering. Efter udløbet af de 36 måneder nedsættes beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen.
For brugte biler der anskaffes mere end 3 år efter 1. indregistrering, opgøres grundlaget for værdien af fri bil til beskatning hos hovedaktionæren eller en medarbejder til arbejdsgiverens købspris.
Det var tidligere antaget, at der ved ”nyvognsprisen” skulle forstås den pris, som en importør eller et leasingselskab har anskaffet bilen til og dermed har angivet ved 1. indregistrering af bilen, og som også derved blev brugt som grundlag for beregning af registreringsafgiften.
Ved Østre Landsrets dom af 24. juni 2019 må der gøres endegyldigt op med denne forståelse, og dommen forventes at få særlig principiel betydning for nye biler, der har været indregistreret første gang hos en bilforhandler eller et leasingselskab (typisk tidligere demo- eller leasingbiler).
Østre Landsrets dom
I den konkrete sag havde en aktionær rådighed over en af selskabets biler. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil anvendtes den værdi, som en bilforhandler havde angivet ved den 1. indregistrering i forbindelse med import af bilen, svarende til kr. 467.072. Hos bilforhandleren havde bilen været stillet til rådighed for en medarbejder. Godt 1 år efter 1. indregistrering sælges bilen til et selskab for kr. 860.000 med henblik på anvendelse som firmabil for en aktionær.
Det forhold, at bilen et år efter 1. indregistrering blev solgt til en værdi, der var højere end værdien ved den 1. indregistrering har ført til, at begrebet ”nyvognspris” i ligningsloven skal fortolkes på en ny måde.
Landsretten har fastslået, at begrebet ”nyvognspris” skal forstås som ”den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt”. I den konkrete sag er grundlaget for værdien af den frie bil til beskatning fastsat til kr. 860.000.
Ved dommen anses begrebet ”nyvognsprisen” for præciseret, således at der må henses til bilens forventede værdi ved salg i detailleddet som nyt. Det er således detailslutbrugerens købspris og ikke værdien ved afgiftsberigtigelsen eller handelsværdien ved salget fra forhandleren, der skal anvendes som grundlag ved beskatning af aktionærers og medarbejderes rådighed over fri bil.
Med Landsrettens dom må det forventes, at der fremover vil opstå en række uenigheder om beskatningsgrundlaget ved leasing af køretøjer, der er under tre år, da beskatningsgrundlaget reelt bliver et skøn.
Landsrettens og byrettens dom kan læses i sin helhed her SKM2019.338.ØLR og SKM2018.331.BR
For yderligere information kontakt Diana Mønniche på tlf. 20717862 eller mail dme@bachmann-partners.dk