Højesteret har den 28. september 2021 afsagt kendelse i en sag om aktiver indsat i successionsrækkefølge. I kendelsen, der gav skatteyderen (eller rettere skatteyderens dødsbo) medhold, fastslog Højesteret, at ejerandele i to ejendomsselskaber, der var indsat i en successionsrækkefølge, ikke skulle indgå i opgørelsen af særboet efter første modtager og dermed værdiansættes.
Successionsrækkefølge er en måde, hvorpå en arvelader ved testamente kan bestemme, i hvilken rækkefølge friarven skal fordeles blandt arvinger og disses efterfølgende arvinger. Testator kan således f.eks. sikre sig, at arven tilfalder sit barn på førstepladsen og ved barnets død går videre til testators børnebørn. Testamentet vil derfor få virkning for flere generationer. Virkningen er således, at de aktiver, der sættes i successionsrækkefølge, ikke skal inddrages i boopgørelsen.
I en ny kendelse fra Højesteret havde A som led i et generationsskifte ved gavebreve overdraget ejerandele i to ejendomsselskaber til B. Ejerandelene var fuldstændigt særeje for B. B kunne ifølge gavebrevene ikke testere over ejendelene og gavebrevene indeholdt bestemmelser om successionsrækkefølge. Ejerandelene, men ikke afkastet heraf, skulle herefter ved B’s død overgå til hendes livsarvinger.
B afgik efterfølgende ved døden, og hendes ægtefælle overtog delingsformuen til uskiftet bo med deres fællesarvinger, og hendes særbo blev udleveret til privat skifte.
Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse om, at B’s ejerandele i de to ejendomsselskaber skulle indgå i boopgørelsen i særboet efter B og som følge heraf værdiansættes med henblik på opkrævning af boafgift.
Højesteret fandt derimod, at gavebrevenes bestemmelser om succesionsrækkefølge indebar, at B’s rådighed over ejerandelene inden for rammerne af ejendomsselskabernes vedtægter ophørte ved hendes død, og at hendes livsarvinger samtidig fik ejendomsret til ejerandelene. B’s ejerandele i de to ejendomsselskaber faldt derfor ikke i arv efter arvelovens almindelige regler.
Højesteret henviste til, at visse aktiver ifølge boafgiftsloven ikke indgår i dødsboet med henblik på beregning og opkrævning af boafgift. Det drejer sig bl.a. om aktiver, der indgår i successionsrækkefølge. Højesteret fandt på den baggrund, at B’s ejerandele i ejendomsselskaberne ikke udgjorde aktiver i hendes særbo i henhold til dødsboskifteloven og derfor ikke skulle værdiansættes.
Højesteret udtalte derudover, at afgiftspligten i tilfælde som det ovenstående indtrådte ved successionen og at der var pligt til at indgive en anmeldelse om successionen. Afslutningsvist konkluderede Højesteret at man ikke havde taget stilling til, om B’s arvinger skulle betale boafgift eller gaveafgift af ejendelene. Det kan således udledes, at B’s arvinger skulle betale afgift ved successionen af ejerandelene.
Der er meget få afgørelser og domme om successionsrækkefølger og denne afgørelse har bidraget til en vis afklaring af gældende ret.
Resultatet af kendelsen er overensstemmende med testators ønske, da successionsrækkefølgen blev oprettet.
Resultatet kunne dog have faldet anderledes ud, hvis ikke succesionsrækkefølgen var indført i et gavebrev med præcise regler for, hvorledes arvingerne skulle kunne disponere over arven. Ideen med successionsrækkefølgen ville således forsvinde, hvis første arving havde adgang til at disponere frit over aktiverne og forbruge alle midlerne.
En præcis udfærdigelse af gavebreve og testamenter er et afgørende element i et generationsskifte, hvis testators ønsker skal indfries.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver om generationsskifte og laver løsninger, hvor successionsrækkefølger er en del af generationsskiftet.
For yderligere information kontakt gerne Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.