Motorstyrelsen har offentliggjort et nyhedsbrev under titlen ”Stort behov for målrettet kontrol ved import af brugte biler”. I nyhedsbrevet konkluderer Motorstyrelsen, at deres kontroller vidner om, at flere selvanmeldere, der importerer køretøjer, har udfordringer med at værdiansætte korrekt. Samme kritik har Motorstyrelsen selv fået af Folketingets Ombudsmand i efteråret 2021. Dette er dog ikke nævnt med et ord i Motorstyrelsens nyhedsbrev.
Der er ”Behov for at styrke retssikkerheden ved værdifastsættelse af importerede brugte køretøjer”.
Sådan skrev Folketingets Ombudsmand den 6. september 2021 (se udtalelsen her) vedrørende en egen drift-undersøgelse af 30 klagesager over Motorstyrelsens værdifastsættelse af importerede brugte motorkøretøjer.
Nu har Motorstyrelsen offentliggjort et nyhedsbrev (læs det her), hvor Motorstyrelsen konkluderer, at 44 % af de køretøjer, der blev udtaget til kontrol, var værdiansat for lavt.
Motorstyrelsen udtaler: ”Tallene viser meget tydeligt, at det er nødvendigt at føre kontrol med selvanmeldere. Importører af brugte biler skal betale den rigtige afgift – hverken mere eller mindre – og vi går målrettet efter de virksomheder, der har udfordringer med at værdifastsætte biler korrekt”.
Udtalelsen er bemærkelsesværdig, idet selv samme kritik er rejst af Folketingets Ombudsmand over for Motorstyrelsens værdiansættelser.
I Ombudsmandens redegørelse konkluderede Ombudsmanden, at det kun var en lille procentdel af Motorstyrelsens afgørelser, der blev påklaget til motorankenævnene, men at omgørelsesprocenten var høj i de prøvede sager for så vidt angår skønnet over handelsprisen. Det blev således konkluderet, at omgørelsesprocenten i klagesager over Motorstyrelsens værdifastsættelser var på 80 %, og at der i 22 af de 24 sager, som Folketingets Ombudsmand havde udtaget til nærmere gennemgang, var tale om en ændring i handelsprisen svarende til en omgørelsesprocent på ca. 73 %, hvoraf der i 5 af de 22 sager var tale om en ændring i handelsprisen på mere end 50 % af værdien.
Ombudsmanden konkluderede følgende på side 7 i redegørelsen:
”Efter min opfattelse bør de involverede myndigheder på området arbejde for, at Motorstyrelsens værdifastsættelse bliver mere retvisende i forhold til den praksis, der er anlagt ved ankenævnene, herunder ved at identificere årsager til den høje omgørelsesprocent. Dette har afgørende betydning for lighedshensyn og for retssikkerheden for parterne i sager om værdifastsættelse, herunder parterne i de mange sager, som ikke påklages.” (vores understregninger)
Værdiansættelse er ikke en eksakt videnskab. Der er dermed ikke noget matematisk facit, som der kan sættes to streger under.
Omgørelsesprocenterne i ankeinstanserne vidner om, at de tal – som Motorstyrelsen oplyser – med stor sandsynlighed ikke giver det korrekte billede af virkeligheden og bilimportørernes værdiansættelser, idet Motorstyrelsens egne værdiansættelser i meget større omfang (73-80 %) tilsidesættes.
Motorstyrelsen oplyser, at de går målrettet efter de virksomheder, der har udfordringer med at værdiansætte korrekt.
Der er efter vores vurdering flere grunde til, at der kan ske korrektioner i en selvanmelders værdiansættelse.
For det første må Motorstyrelsens retningslinjer for udøvelse af skønnet anses for mangelfuld, hvorfor der er lagt op til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal være med til at få udarbejdet en vejledning med mere klare retningslinjer for, hvordan et skøn skal udøves ud fra gældende lovgivning.
Dernæst er der en række annoncer, som en selvanmelder efter Motorstyrelsens nuværende fortolkning ikke må inddrage i skønnet, trods det forhold at inddragelse af eksempelvis udenlandske annoncer kunne have ført til en værdi, der ville have været tættere på den værdi, som Motorstyrelsen efterfølgende kommer frem til ved, at Motorstyrelsen inddrager annoncer i skønnet, som først er offentliggjort 1 til 2 år efter værdifastsættelsestidspunktet.
Det er ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt problematisk, at Motorstyrelsen tilsidesætter en selvanmelders skøn uden at have påvist, at selvanmelderen har begået fejl, men alene ud fra inddragelse af annoncer, som er offentliggjort på et langt senere tidspunkt, hvorfor selvanmelderen aldrig har haft mulighed for at inddrage de pågældende annoncer i sit skøn.
Et tredje forhold er, at selvanmeldere ikke har adgang til det samme datagrundlag som Motorstyrelsen til brug for skønsudøvelsen.
Det er således vores vurdering, at Motorstyrelsens nyhedsbrev må betragtes som en sandhed med modifikationer, da det giver den almindelige borger et indtryk af, at selvanmeldere bevidst angiver for lidt i registreringsafgift. Virkelighedens verden er mere nuanceret.
Det er på tide, at Motorstyrelsen giver et mere nuanceret billede af årsagerne til de store udsving i værdiansættelserne. Et godt sted at starte kunne være at få tilpasset lovgivningen, så den også bliver tilpasset virkeligheden, som den er i dag i 2022. Det ligger uden for Motorstyrelsens kompetenceområde at ændre lovgivningen, men lovgivningstiltag kan i sagens natur initieres af Motorstyrelsen.
Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab rådgiver i relation til klagesager over værdiansættelse, og har på nuværende tidspunkt flere verserende sager ved domstolene om værdiansættelsesprincipperne, samt adgangen til at tilsidesætte selvanmelderes skøn.
For yderligere information kontakt gerne kontakte Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Diana Mønniche på tlf. 20 71 78 62 / dme@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk