Bilkommissionen med forhenværende departementschef og direktør i DONG, Anders Eldrup i spidsen har nu afgivet sin første delrapport, der handler om, hvordan vi som led i den grønne omstilling får benzin- og dieselbilerne erstattet med lav- eller nulemissionsbiler.
Publiceret den 8. september 2020 på altinget.dk
Den eksisterende bilbeskatning – især registreringsafgiften – har mange mangler. Vigtigst i forhold til spørgsmålet om CO2-udledninger er, at den gældende registreringsafgift, der beregnes på grundlag af bilens værdi, medfører, at nye teknologier og frembringelser, der gør bilen mere miljø- og klimarigtig, bliver uforholdsmæssig dyre, når afgiften af disse – ofte dyre -forbedringer skal lægges oven i. Afgifterne modvirker derfor en løbende tilpasning af bilparken i en mere grøn retning. Desuden er en afgift, der betales i forbindelse med anskaffelsen af bilen, ikke særlig velegnet til at påvirke den faktiske brug af bilen. En dyr benzinsluger, der holder i garagen, sviner ikke mere end en lille og økonomisk bil, der kører 100 km. hver dag. Sidst, men ikke mindst fungerer registreringsafgiften rigtig dårligt, fordi værdien af en bil er et meget usikkert grundlag at beregne en høj afgift på. Værdien afhænger af mange faktorer, fx parternes handelstalent, muligheden for at opnå rabatter og meget andet. Afgifterne varierer derfor meget, hvilket giver store problemer for både sælgere og købere – og for statskassen.
Kommissionens forslag ligger på mange punkter meget tæt op ad det gældende system. De eksisterende afgifter bibeholdes i det væsentlige, samtidig med at der suppleres med nogle nye afgifter. Registreringsafgiften fastholdes som en værdiafgift suppleret med et CO2-element. Desuden introduceres et CO2-tillæg til erstatning for de gældende regler om tillæg, henholdsvis fradrag for kørsel ud over et vist antal km.pr. liter. El-biler mv. omfattes af det generelle system, men indpasses gradvist i dette, således at afgiften indfases jævnt over perioden frem til 2030. For også at gøre små el-biler attraktive introduceres et årligt tilskud til nye nul- og lavemissionsbiler på 2500 kr. frem til 2030; dvs. at det samlede tilskud er størst, hvis bilen erhverves i starten af perioden. For at sikre nogenlunde provenuneutralitet indfører kommissionen bl.a. en ny vejafgift på 1000 kr. pr. år opkrævet ved et vignetsystem, som det kendes fra Østrig og Schweiz. Benzin- og dieselafgiften foreslås også forhøjet.
De enkelte bestanddele i kommissionens forslag er beregnet i flere varianter, hvor afgiftssatserne mv. er afstemt efter politisk ambitionsniveau, hensynet til bilejernes økonomi og hensynet til den offentlige økonomi. En meget ambitiøs målsætning om fx 1 mio. elbiler mv. i 2030 vil både have store og negative privat- og samfundsøkonomiske effekter, som kan begrænses, såfremt målsætningen om antal elbiler nedjusteres.
En formentlig væsentlig årsag til den beskedne udbredelse af elbiler mv. har været den afgiftsmæssige ustabilitet, der længe har hersket. De færreste har kunnet gennemskue, hvordan afgiftsregimet vil se ud blot ganske få år ud i fremtiden. De særlige regler for elbiler har kun været gældende få år ad gangen; der er gennemført flere ændringer i reglerne, og generelt har området været præget af ustabilitet og kortsigtede løsninger. Uden udsigt til stabilitet og langsigtede løsninger har de færreste ønsket at kaste sig ud i store og langtrækkende investeringer, som hurtigt kan vise sig uhensigtsmæssige.
Såfremt et flertal i Folketinget følger kommissionens indstillinger med de nævnte varianter, vil der være skabt et udgangspunkt for et langsigtet afgiftsregime, som kan skabe grundlaget for en udvikling i retning af en mere grøn bilpark. Kommissionen har bevidst valgt løsninger, som er hurtige at introducere. Der er fx formentlig ingen tvivl om, at den form for beskatning, der er bedst egnet til at styre bilismen i en bestemt retning og dermed også bedst egnet til at nedbringe CO2-udslippet fra transportsektoren, vil være et egentligt kilometerbaseret roadpricingsystem. Denne form for beskatning kræver imidlertid et stjernekrigsprojekt af et IT-system, hvorfor man klogeligt har fravalgt dette på kort sigt.
Som nævnt vil kommissionen opretholde den værdiafhængige registreringsafgift. Det anføres, at dette er foreslået af fordelingsmæssige årsager. Hvis man i stedet for at beskatte på grundlag af bilens værdi, beregnede afgiften på grundlag af dens udledninger og andre tekniske forhold, ville man få et langt mere entydigt afgiftsgrundlag, hvor der – i modsætning til i dag – kun vil gælde én afgift pr. bilmodel. En afgift af denne art vil ofte betyde, at dyre, men brændstoføkonomiske biler ville blive billigere end i dag, mens billige og ikke særligt energieffektive biler ville blive dyrere, hvilket vel egentlig også er målet. Men denne fordelingsmæssige konsekvens har man altså ikke turdet drage. Desuden er det vanskeligt at afstemme afgiftsniveauet i dette nye regime, således at det ikke afføder store provenutab for det offentlige, idet formentlig kun de biler, der bliver billigere, vil blive solgt i fremtiden. Hertil kommer, at dette afgiftssystem formentlig ville fordre nye IT-systemer hos SKAT, hvilket er et selvstændigt mål at undgå.
De samlede personbilsrelaterede afgifter udgør ifølge redegørelsen ca. 40 mia. kr. og ca. 5 pct. at det samlede skatteprovenu. Det kan godt med dette udgangspunkt undre, at det kun er muligt at ændre et i forvejen stærkt adfærdsregulerende afgiftssystem i endnu mere adfærdsregulerende retning ved at forhøje særdeles høje afgifter yderligere.
Kommissionens betænkning giver et udførligt og solidt grundlag for en mere langsigtet politisk beslutning, som kan danne grundlaget for en fremtidig grønnere bilpark. Prisen synes at være nye og højere skatter samt en fortsættelse af de basale mangler, den gældende registreringsafgift er behæftet med.