Landsskatteretten har den 10. marts 2021 i en sag taget stilling til, om det forhold, at en leasingtager ved indgåelse af en leasingaftale for en periode på 12 måneder samtidig underskrev leasingkontrakter for efterfølgende periode 2 og 3, kan medføre, at alle tre leasingkontrakter må anses som én samlet leasingaftale. Hvis der var tale om én samlet leasingaftale, ville virkningen være, at der skulle betales registreringsafgift for alle tre perioder ved indgåelse af den første leasingaftale. Landsskatteretten fastslog, at leasingaftalerne ikke kunne anses for én samlet aftale, men at leasingaftalerne hver især måtte betragtes som selvstændige aftaler, hvilket betyder, at den forholdsmæssige registreringsafgift skal beregnes og indbetales ved hver enkelt fornyelse af en leasingaftale.

Inden et køretøj tages i brug, skal det registreres i Køretøjsregisteret. I forbindelse med registreringen skal der betales registreringsafgift. Registreringsafgiften beregnes på baggrund af køretøjets værdi. Som udgangspunkt betales den fulde registreringsafgift ved køretøjets første indregistrering.

For leasingvirksomheder, der erhvervsmæssigt leaser køretøjer ud til fysiske og juridiske personer, er der dog mulighed for at opnå tilladelse fra Motorstyrelsen til i stedet at betale registreringsafgiften forholdsmæssigt. I så fald skal den forholdsmæssige registreringsafgift indbetales for hele leasingsaftalens varighed på det tidspunkt, hvor leasingaftalen indgås.

Som leasinggiver har man ikke mulighed for at indregistrere et køretøj før der foreligger en underskrevet leasingaftale. I den konkrete sag var der tale om en række leasingaftaler, som blev indgået i en periode før digital signatur blev udbredt. Da man ønskede at holde muligheden for at forny leasingkontrakterne åben, lod man af praktiske årsager leasingtager underskrive delvis udfyldte leasingkontrakter for periode 2 og 3 på det tidspunkt, hvor leasingaftalen for periode 1 blev indgået. Leasinggiver underskrev alene kontrakten for periode 1, men ikke for periode 2 og 3. For periode 2 og 3 blev leasingkontrakterne således kun aktuelle, såfremt der mellem parterne senere blev indgået en aftale om fornyelse af leasingaftalen, hvor leasinggiver i givet fald ville underskrive kontrakterne for periode 2 og eventuelt periode 3.

Det blev herefter af Motorstyrelsen gjort gældende, at leasingaftalerne for hhv. periode 1, 2 og 3 skulle betragtes som én samlet aftale. Dette synspunkt havde den virkning, at den forholdsmæssige registreringsafgift skulle indbetales for alle tre perioder på det tidspunkt, hvor leasingaftalen for periode 1 blev indgået. Da leasingselskabet alene havde indbetalt forholdsmæssig registreringsafgift for 12 måneder, hvilket svarede til den leasingperiode, som parterne både formelt og reelt havde indgået, krævede Motorstyrelsen hele registreringsafgiften indbetalt.

Landsskatteretten fastslog i sin afgørelse af 10. marts 2021, at leasingaftalerne for hhv. 1., 2. og 3. leasingperiode ikke skal anses for én samlet leasingaftale. Det var derfor korrekt, at leasingselskabet behandlede hver kontrakt for sig, hvilket også medfører, at det var korrekt, at leasingselskabet beregnede registreringsafgiften på baggrund af køretøjets aktuelle værdi forud for hver enkelt periode.

Landsskatteretten fandt, at de delvist udfyldte leasingkontrakter skulle betragtes som leasingtagerens opfordring til selskabet om at give tilbud på en ny leasingaftale. Der var altså ikke tale om et egentligt tilbud fra leasingselskabets side om at indgå en ny leasingaftale. Ved sin afgørelse lagde Landsskatteretten særligt vægt på, at leasingaftalerne kun af praktiske hensyn blev underskrevet af leasingtageren, ligesom det også blev tillagt betydning, at hverken selskabet eller leasingtageren anså sig for at være bundet af de delvist udfyldte leasingkontrakter.

Vores vurdering

Det er vores vurdering, at Landsskatterettens afgørelse ikke alene har betydning i forhold til bestemmelserne i registreringsafgiftsloven om adgang til indregistrering af køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift.

Da der ikke er nogen selvstændig definition i skatteretten for, hvornår der er indgået en aftale, vil Landsskatterettens afgørelse i nærværende sag også få betydning for de verserende sager, hvor told- og skatteforvaltningen har anset fornyelse af leasingkontrakter for at være én samlet leasingaftale, således at leasingtager skal beskattes af fri bil til en værdi svarende til værdien af køretøjet ved indgåelse af den første leasingaftale.

I tilfælde, hvor der efter indgåelse af første leasingaftale hverken formelt eller reelt er indgået en aftale for den efterfølgende periode, og hvor den nye leasingaftale først indgås senere, vil der på baggrund af Landsskatterettens afgørelse ikke være belæg for at anse aftalerne som én samlet aftale. Der vil derfor efter vores vurdering heller ikke være belæg for at anvende den oprindelige beskatningsværdi i forbindelse med den senere indgåede aftale.

Hvis du har udfordringer enten som leasingselskab eller leasingtager, tager Bachmann/Partners Advokatpartnerselskab gerne en drøftelse med dig om din sag.

Landsskatterettens afgørelse må tillige anses at medføre, at Motorstyrelsen skal genoptage sager, hvor Motorstyrelsen og det tidligere SKAT har anset særskilte kontrakter som én samlet kontrakt.

For yderligere information kontakt Diana Mønniche på tlf. 20 71 78 62 / dme@bachmann-partners.dk, Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 /pha@bachmann-partners.dk eller Peter Loft på tlf. 40 30 23 15 / psl@bachmann-partners.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *