Regeringen har den 18. august 2020 offentliggjort et tiltag om ret til tidlig pension for folk med lange og hårde arbejdsliv. Dette initiativ indebærer udgifter for staten. I initiativet er der også nogle forslag til, hvordan disse udgifter skal finansieres. Her får du en kort introduktion til, hvad de nye beskatningsinitiativer går ud på. Det bemærkes, at der er tale om forslag, som så vidt vides ikke endnu er afstemt med et flertal i Folketinget
Det første beskatningsinitiativ går ud på, at selskabers avance på fast ejendom skal beskattes efter et lagerprincip. I dag beskattes avancer efter et realisationsprincip. Det vil sige, at en avance på fast ejendom opgøres ved afståelse og beskattes dér. Med lagerprincippet underkastes værdistigninger på fast ejendom en løbende beskatning. Det kan af regeringens udspil konkluderes, at det ikke endnu præcist er afgrænset, hvilke selskaber og ejendomme, der skal underkastes lagerbeskatning. En løbende lagerbeskatning af fast ejendom medfører reelt, at den effektive beskatningsprocent på fast ejendom bliver højere, ligesom der vil være udgifter for selskaberne i forbindelse med vurderingen. Efter Skatteministeriets oplysninger, er det ikke tanken, at de nye ejendomsvurderinger skal udgøre de årlige primo og ultimo værdier. De nævnte forhold er uomtalt i faktaarket fra Finansministeriet. En yderligere effekt af lagerprincippet er, at likviditetspresset på selskaberne bliver større, da skatten skal afregnes løbende. Endelig er lagerbeskatning ensbetydende med, at genanbringelsesreglerne bliver illusoriske for selskaber.
Det andet beskatningsinitiativ går ud på at forhøje dels den høje sats for skat på aktieindkomst, dels satsen for det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst. Begge satser forhøjes fra 42 til 45 pct. Satserne foreslås forhøjet gradvist i perioden 2023-2025. Den høje sats for skat på aktieindkomst har historisk flugtet med topskatteprocenten, således at der ikke var nogen betydelig forskel på, midler fra deres selskaber blev udbetalt som løn eller udbytte. Der må med forslaget nu være en større forskel, som betyder, at det bedre kan betale sig for selskabsejere at lade sig lønbeskatte af midler fremfor at lade sig udbyttebeskatte.
Det tredje beskatningsinitiativ går ud på, at selskaber fra og med 2023 ikke kan fradrage bruttolønninger på over 10 mio. kr. pr. medarbejder. Det er ikke klart ud fra det af Finansministeriet offentliggjorte faktaark, om der er tale om en bundgrænse, hvor det overstigende ikke kan fradrages, eller om lønninger på 10 mio. kr. slet ikke kan fradrages i helhed. Den præcise afgrænsning af begrebet bruttoløn er heller ikke nærmere afklaret, herunder om visse aktieoptioner også skal indgå ved opgørelsen.
Det fjerde beskatningsinitiativ går ud på, at den finansielle sektor skal betale et såkaldt ”samfundsbidrag”. Dette bidrag er en skat og vil efter initiativet være et tillæg til selskabsskatten. Der indføres således en differentieret selskabsskatteprocent, idet virksomheder i den finansielle sektor pålægges en højere sats end andre selskaber. Satstillægget er endnu uafklaret. Tillægget omfatter alle virksomheder i den finansielle sektor, herunder forsikringsselskaber, uanset at disse selskaber ikke kan være omfattet af præmissen om understøttelse af den finansielle sektor under finanskrisen for ca. 12 år siden. Det kan for en umiddelbar betragtning forekomme påfaldende, at penge- og kreditinstitutterne nu bliver præsenteret for en ekstraregning for statens understøttelse af sektoren under finanskrisen. Uanset at staten holdt hånden under penge- og kreditinstitutterne dengang, så har staten ikke desto mindre tjent på denne understøttelse. Præmissen om, at den finansielle sektor skulle have haft større overskud end andre sektorer siden finanskrisen i 2008 forekommer heller ikke aldeles oplagt.
For yderligere information kontakt Christian Bachmann på tlf. 30 30 45 21 / chb@bachmann-partners.dk, Ann Rask Vang på tlf. 20 94 78 21 / ava@bachmann-partners.dk eller Peter Hansen på tlf. 40 32 35 35 / pha@bachmann-partners.dk.